Velkommen til vores Colliebase

Klik her for at redigere underoverskriften.

Blog

Februar.....

Opslået d. 14. februar 2018 kl. 3.45

Så kom vi halvvejs ind i februar......og hvor er det skønt at det begynder at blive lysere. Jeg nyder det dagligt.
Det er stadig bælgmørkt når Malou og jeg går morgentur, men om kort tid kan vi sikkert sende pandelampen på ferie.

Halvvejs inde i februar betyder også, at der har været forventet løbetid hos min opdrætter i Norge, og selvom den kan snyde plus/minus uger og måneder, så faldt den planmæssigt denne gang, og tæven bliver parret 1. gang i dag.

Den stolte han bor dog 7-8 timers kørsel fra min opdrætter, så de har taget turen ned over Sverige og er landet engang i nat.

Idag skal der som skrevet parres 1. gang og dermed kan vi så småt begynde at planlægge, hvornår der skal holdes "sommerferie" på Rolatorstien. Forhåbentlig :D

Ved godt at der er mange ting der skal lykkes, for at vi ender med en lille ny smooth baby, men det er jo ikke forbudt at glæde sig.

Lige nu glæder vi os over at tæven skal parres med en super lækker hanhund.....og når det er klaret, kan vi begynde at drømme om, at hun så også bliver drægtig af besøget i Sverige.

Imens vi venter, giver vi den træningsgas.

Malou blomstrer som en stjerne i øjeblikket og vi startede konkurrencesæsonen med en rallyprøve i søndags.

Championbanen havde 18 skilte og da vi nåede til skilt nr. 15 havde dommeren stadig blankt dommerpapir.
Skilt nr. 15 blev til en ommer som ikke lykkedes og ved skilt nr. 17 lavede Malou en flot bakke i stedet for en "stå", så minus 10 på den.

Jeg jublede.....minus 23 point mistet på to øvelser og ikke et eneste lille komma på resten af dommersedlen.
Det var SÅ FEDT......

I skulle have set Malou med den gladeste hale, det flotteste følge på både højre og venstre side, og ikke noget med "sitter" i slowmotion.

Fik I den ???? Det var SÅ FEDT....:lol:

Kategorier: Ingen

Skriv en kommentar

Hovsa!

Oops, you forgot something.

Hovsa!

De ord du har indtastet, matcher ikke den pågældende tekst. Prøv igen.

0 kommentarer