Velkommen til vores Colliebase

Klik her for at redigere underoverskriften.

Blog

vis:  hele indlæg / kort version

Fuld booket ??

Opslået d. 15. maj 2019 kl. 9.10 Comments kommentarer (0)

Så er det forår - såååå fedt med alt det lysegrønne, længe lyst og aftentræning ude.

Det udnyttes næsten 100% med "afsted om aftenen" mandag, tirsdag og onsdag - forsøger at holde torsdag træningsfri - fredag er hellig - og så går det løs ude på banerne lørdag og søndag hver week'end.

Måske det er ved at være i overkanten - men jeg har jo selv sagt ja til at dømme et hav af rallyprøver hen over året.

Så vidt jeg kan tælle skal jeg dømme 18 gange i 2019 - havde ellers lukket, men så kom der lige et par kredse/klubber/hundeskoler mere som manglede en dommer, og nå ja - den snupper jeg.

Det er så hyggeligt at være dommer, men det betyder jo også at det går ud over egne hunde, som enten bare skal være der hjemme uden aktivitet eller ligge i bilen og se "fjernsyn" med åben bagklap en hel dag.

Må virkelig prøve at prioritere mig selv og mine lidt bredre - ihvertfald i 2020 :-)

Apropos prøver, så forstår jeg slet ikke at så mange hundefolk går til prøver med deres hunde, når de er medicineret - altså hundene!

Oplever det tit, at folk står og fortæller at deres hund - som iøvrigt skal på banen lige om lidt - får den og den slags medicin, og når jeg siger, at så bør man jo ikke stille til konkurrence, så kommer svaret, "jo, for det er jo ikke adfærdsregulerende medicin den får".

Men der er jo en grund til at hunden får medicin og det er da fordi den fejler noget - og skal syge hunde på konkurrencebanen ???? Åbenbart ja, for der skal høstes pinde og rosetter til væggen derhjemme. Jeg fatter ikke en brik.

Nå men det må folk jo selv rode med, jeg syntes det er usmagelig opførsel af de tobenede.

Apropos tobenede, så sagde min sekretær i Roskilde i søndags...."Hold op altså, hvor man ser mange ting når man er rallysekretær, man ser jo tingene på en helt anden måde end udenfor ringen". Og ja, det gør man. Man ser hvordan den enkelte hundefører agerer før, under og efter sit banegennemløb og det er rigtig sjovt at lægge den slags ind i sine egne træningsplaner.

Der er hundeførere der vil give en halv højre arm, for at få en roset med hjem, uanset hvordan hunden går til prøven, der er hundeførere der undervejs bliver møj irriterede på deres hunde hvis ikke de performer som "forventet", der er hundeførere der knus elsker deres hunde, uanset hvor dårligt det går, og som stråler af lykke hele vejen igennem banen med en ny IB i bogen, og ja jeg kunne blive ved med at give eksempler.

Alt dette ser man når man står og dømmer 30 hunde i en og samme klasse og det giver virkelig tankespind hos mig.

Jeg tager altid noget med hjem til min træningslog efter en dommerdag, detaljer til egen attitude på banen og træningsdetaljer til mine hunde.

Så sjovt at min skeretær i søndags fik den samme oplevelse og vi fik vendt rigtig mange banegennemløb med både "for og imod" af det vi så i løbet af dagen :-).



RBM

Opslået d. 7. maj 2019 kl. 9.10 Comments kommentarer (0)

Dodo er blevet Rally Begyndermester - og tilmed i den flotte ende pointmæssigt til den titelgivende prøve.

Det har været noget af en bumletur med hende på de officielle baner, men det ser ud til - ihvertfald lige nu - at hun er ved at lande i sit normale psykiske leje.

Dodo debuterede sidste lørdag i lydighed klasse 1 og kun for at teste formen og hendes evt. "angst" for dommer, område osv.
Det var en fantastisk oplevelse. Der er to øvelser som Dodo ikke kan endnu, og dem mistede vi, men resten var rigtig flot, og tilmed med hele 3 10-taller og et par 9,5'er.

Nu skal vi så bruge resten af foråret, hele sommeren og efteråret på at give Dodo noget prøveerfaring, og så tager vi resultaterne som de kommer. 

Vi skal både ud til uofficielle LP og rallyprøver og naturligvis også officielle prøver af begge slags, og selvom Dodo nu er blevet Begyndermester holder vi os pænt i begynderklassen en rum tid endnu, ihvertfald indtil jeg er sikker på at hun ikke "slår fra" i udfordrende omgivelser.

Med Malou er jeg ved at være lidt træt af kun at gå rally med hende, og efter nogle måneder med coretræning og muskelopbygning pga. noget spontant haltning, er vi nu gået igang med at lave nogle LP2 øvelser.

Malou kan faktisk hele LP2 programmet - pånær 2 øvelser, og dem kommer vi vist til at kæmpe gevaldigt med, hvis hun skal lære hele programmet.
Men det skal ihvertfald forsøges, så frem med træningsplanerne og små bitte krydser i "to do" listen efter hver træningssession.


Nå ja.....så er der jo også HTM programmerne - de skal jo også trænes....og færdighedsprøver der venter.....og intro til nose work......

Så er den sommer vist også gået :-)




Arbejdsdag forude....

Opslået d. 28. april 2019 kl. 14.15 Comments kommentarer (0)
Kæft en fantastisk week'end. Tyvstartede fredag eftermiddag med at flexe tidligt ud fra arbejde, for at komme hjem til rengøring. Kørte på til ud på aftenen og nåede igennem, så jeg var klar til start hjemmefra kl. 06:15 lørdag morgen. Turen gik til Nakskov - er I klar over hvor langt der er ??? :-) Anyway - vi var hjemme præcis 12 timer senere - kl. 18:15 - med trætte burhunde og en træt ralledommer. Malou og Dodo var med, for jeg havde fået lov at stille op med Dodo til sidst på dagen hos prøvens anden dommer Anita, så hun skulle vente en hel dag i bilen og så ud og lige ind på banen. Vi bestod :-) ...og 2. pind er i hus. Ikke de store fine pont, men dog bestået. Nu sidder der nogen skadefro derude og tænker "yes" for en skodhund hun har fået der, og vi er heldigvis meget bedre, og ja, selvfølgelig er I det, og det bør I også være, for der er altså meget stor forskel på at stille op til konkurrence med en hund på præcis 12 måneder i forhold til at være 7 eller 9 år. Idag søndag stod dagen på 2. del af "planlægning af træning" med verdensstjernene Anja og Johanna og hvilken dag :-) Kæft vi fik meget med hjem, præcis som vi fik på del 1. I skrivende stund er der lavet træningsplan for begge hunde for den kommende uge og kun for indviede, så skal vi ud og møde en "ryger" i den kommende uge. Det bliver så spændende at teste og lave træningsplaner over :-)

Målløs......

Opslået d. 9. april 2019 kl. 6.40 Comments kommentarer (1)

Forleden var jeg i MaxiZoo, for at hente en omgang gratis godbidder, som vi havde vundet et gavekort til, og da jeg entrerede butikken stod der et par yngre kvinder med en skøn lille hvalp, som bare ville hilse på alt og alle. 

Jeg kan ikke lade være, og det er også godt for hvalpen at hilse på så mange forskellige mennesker som muligt, så jeg bukkede mig ned og hyggede lidt med hvalpen, imens de voksne var igang med at blive ekspederet af en ung mand.

Kom til at lytte til samtalen og jeg fandt hurtigt ud af af kvinderne var kommet for at købe en god sele til hvalpen. Ekspedienten frarådede dem at købe en sele, og da de spurgte hvorfor svarede han, "Stort set ingen kan jo lære deres hunde at gå ordentligt i snor, så I kan lige så godt lære den det fra starten af, og det kan kun ske i et halsbånd. I sætter halsbåndet godt op om ørerne på hvalpen, så gør det ondt hvis den trækker".


Kvinderne så noget overraskede ud, og sagde at de altså var blevet anbefalet en sele, hvortil ekspedienten svarede, "Jeg kan på ingen måde anbefale at man starter med en sele, med et halsbånd har I meget mere styr på hunden, og hvis I kender noget til udstillingsverdenen, så er det også den metode jeg forklarede lige før, som man bruger der, så det er altså sådan man gør".

Jeg var målløs af forbavselse og først bagefter tænkte jeg, hold da helt k... jeg skulle have givet ham tørt på. Står han og bilder hvalpeejere den slags ind dag efter dag ? 

Gad vide om om selv har hund - det håber jeg ihvertfald ikke.

Hunderæd.....

Opslået d. 27. marts 2019 kl. 8.20 Comments kommentarer (0)

Som sagt skulle vi til Bornholm sidste week'end og hvilken debut for Dodo.

Hun var i hallen og træne om fredagen - drøn god og totalt fit, men da vi kom til hallen om lørdagen og den var fuld af mennesker, hunde, lyde og åbenbart spøgelser, kunne Dodo ingenting. Hun var runderæd for at være i hallen.
Jeg gjorde forsøget på at gå i ringen men opgav efter 5 skilte. Hun var totalt rædselsslagen og helt fraværende.

Søndag morgen kørte vi i hallen tidligt og igen var Dodo rigtig meget på, glad og klar til at gå rallyskilte. Samme billede som dagen før viste sig, da Dodo var ved at skulle i ringen. Da hallen var fuld af lyde, mennesker m.v. lukkede hun helt ned og kunne ingenting.

Det var så den Bornholmer tur for hendes vedkommende.

Det irriterer mig mega meget, at jeg ikke kunne finde årsagen til hendes rædsel i hallen. Bemærkede dog at lyden af et håndtag på en stramtgående dør påvirkede hende, men men men.......hvis det kan sende hende så langt ud på rædslernes mark, så ved jeg snart ikke hvad jeg skal tro.
Jeg har gået og analyseret situationen et par dage nu, og jeg hælder mest til at Dodo er bange for andre mennesker. Det lyder skørt, men visse typer af mennesker har hun været bange for siden hun var helt lille, så måske er det sådan noget der har spillet ind ? Men det får vi jo svar på når vi skal til kommende prøver i tiden fremover.

Malou var super god til begge prøver og var bare SÅ glad og på, og når man er på Bornholm er det rigtig flot at blive nr. 5. sidst med 90 point, når alle Danmarks top top DM/Årets Hunde stiller op på Bornholm. Der er godt nok nogen der går særdeles målrettet efter de to konkurrencer og heldigvis er det ikke noget jeg har lyst at blande mig ind i. 

Vi sluttede Bornholmerturen i Ekkodalen, hvor der var så smukt og dejligt. Helt stille og den skønneste natur. Dodo, Malou og jeg snuppede lige 150 trappetrin op og ned i et rap, og jeg kan stadig mærke det - den trak lidt syre i bagbenene :-)

Man har et standpunkt.....

Opslået d. 22. marts 2019 kl. 14.10 Comments kommentarer (0)
Man har et standpunkt til man tager et nyt. Jeg havde ellers besluttet at jeg ville lukke helt for rallydommeropgaver i 2018, da jeg har en del at dømme i år, men så kom der lige to forespørgsler mere i denne uge og jeg kunne simpelthen ikke sige nej, selvom begge opgaver ligger udenfor Sjælland. Men så er der også lukket......eller er der ? :-) Vi får se i løbet af året. Ugen har budt på kontrol af Jan's sår i højre side af ansigtet på Roskilde Sygehus. Sårene læger ikke så hurtigt som ønskeligt, men alt viser stadig at der intet ondskab er i det. Det er extremt sjældent at den type svamp viser sig i ansigtet, så Jan blev tilbudt at blive surprise patient for en gruppe universitets studerende på Roskilde Universitetshospital. Eleverne skulle udspørge ham om forløbet og forsøge at stille en diagnose. Den slags er ikke lige Jan's kop the, men han sagde ja og havde en sjov oplevelse med meget videbegærlige unge mennesker. Vi er ikke i mål endnu - nu venter der blodprøver og mere medicin og salve, men det går dog den rigtige vej, selvom det går langsomt med heling. Til gengæld er vi i mål på Bornholm her fredag aften, hvor en hygge week'end venter med rallyprøver i Hønsehuset. Dodo skal til sin allerførste officielle rallyprøve og det er stort :-) Vi glæder os rigtig meget og målet er ikke point men en sjov og festlig oplevelse.

10 måneder +......

Opslået d. 17. marts 2019 kl. 14.40 Comments kommentarer (1)
Så har Dodo rundet de 10 måneder og vi skal til hendes allerførste officielle prøve i næste week'end. Glæder mig rigtig meget og kender I det...? Pludselig bliver man i tvivl om hvalpen overhovedet kan noget som helst ? Nå, den tanke må vi kaste over højre skulder. Turen er planlagt og vi skal afsted og i den grad skal vi bare nyde turen i fulde drag. Vi skal nok nå det vi skal nå, og træningen mod flere dicipliner foregår på forskellige planer. Trænede i dag HTM i Niløse og smed også filen op på FB. Dodo gør det rigtig godt og vi har tiden for os. Første HTM prøve bliver i oktober måned, så der er masser af tid at træne på, men nu er programmet i hvert fald færdigt. Så skal vi bare lære det 100% udenad og uden godbidder undervejs. Rigtig mange spørger til Dodo's tænder, når jeg kommer ud omkring i øjeblikket. Svaret er, at hun nu har to flotte hjørnetænder i undermunden, som ikke mere går op i ganen og hun kan leve uden store blå mærker/infektion i mundhulen. Resten af tænderne sidder som om de er smidt ind, og godt bliver det aldrig, men vi kan leve med situationen som den er nu. Det er rigtig svært at børste tænder på Dodo, idet de fleste af hendes tænder sidder lige over hinanden, som på hos mennesker, og da tænderne ikke sidder forskudt, som de skal, er børstesituationen ret svær. Vi gør hvad vi kan, og kan vi ikke holde det, må der en tandrensning til engang imellem. Det er eller noget vi ALDRIG har været ude i tidligere, men det kan jo blive de nye tider.

Danse danse Dodo min....

Opslået d. 7. marts 2019 kl. 8.55 Comments kommentarer (0)

Chili ville være blevet 3 år idag. Mærkeligt at tænke på at hun døde for 1½ år siden og mærkeligt at prøve at forstå, hvor meget vand der er løbet i stranden siden da.

Chili nåede lige at komme igang med sin konkurrencekarriere og bum så stoppede det brat. 
Nu er Dodo nået til den alder, hvor det er tid til at hun kan komme til officielle prøver - i nogle dicipliner. I andre må hun vente til hun bliver 1 år.

Vi arbejder meget bredt træningsmæssigt, og er igang med at prøve en masse ting af, for at finde ud af hvad der passer til Dodo og ikke mindst til os begge to sammen.

I sidste week'end var vi med på en konkurrence-trænings-session i heelwork/freestyle og jeg havde skitset lidt på et stykke papir med nogle mulige positioner.
Vi prøvde det af - med ret stor succes, så  nu er der lavet et færdigt HTM1 program som vi skal til at lege lidt med.

Programmet består af 3 positioner, hvoraf en er i 3 retninger og 2 tempi, en er i 2 retninger og 2 tempi og den sidste er i 1 retning og 1 tempo.
Det må vist være nok til et HTM1 program for en stor hvalp indtil videre. 

Nu skal der danses, så vi kan være klar til næste træningsgang sammen med "danseskolen".

Idag....

Opslået d. 28. februar 2019 kl. 14.40 Comments kommentarer (1)
I dag kom der besked fra Agria omkring betaling af Dodo's tandoperation. Så godt at der ingen problemer har været - overhovedet - 3 dage siden jeg sendte bilag og journaler ind og i dag kom der besked, at Agria refunderer 8.306 kr. Tusinde tak og hvor er vi mega tilfredse med sagsbehandlingen. Dejligt at vi forhåbentlig nu kan lægge sagen bag os og se fremad, med en Dodo der kan leve et normalt liv - dog med stor forkert tandstilling, idet alle hendes tænder faktisk sidder forkert, men det giver ikke smerter og hun kan tygge normalt med sine flotte nye hjørnetænder, som nu kun er halvt så store som for en uge siden, men som bare ikke gør ondt mere. Jeg har opdateret vores blog-forsidefoto og på det foto kan man se den lillebitte rundsav som Jens Ruhnau bruger, for at save tanden over på tværs og på billedet kan man se, at det er ca. 5 mm der skæres af tanden. Uhhhh det gør helt ondt, bare ved tanken. Godt at Dodo var sendt i drømmeland imens. I skrivende stund er vi færdige med smertestillende medicin efter operationen. Alt virker ok og hun er glad og mega hvalpelømmel igen :-)

Fokus.....

Opslået d. 26. februar 2019 kl. 9.25 Comments kommentarer (0)

Den forgangne week'end blev en af dem med fokus på en masse træning og især fokus på "fokus".

Lørdag havde vi 2. runde med Helle Sejer Damkjær og hvilken runde. Altså hvor har vi nørdet, filmet, lagt film op, trænet sammen og filmet igen og når man som LP1 niveau-kone færdes blandt de sejeste borderfolk på eliteniveau, så skæpper der en masse ny viden i kassen. Især interessant at en del af den måde man trænede øvelser ind på for bare få år siden, nu er afløst af andre indlæringsmetoder som giver bedre resultater.

Søndag stod den på "træningsplanlægning" hele dagen og med detaljeret planlægning af øvelsen "sideskift foran fra venstre til højre" - en øvelse som Dodo aldrig nogen sinde havde prøvet at udføre, lykkedes det at indlære hende øvelsen fuldstændig på 10 x 30 sekunder. Ja, den er god nok , ialt 300 sekunder = 5 minutter.

Så bliver man en anelse høj og ryger straks i tænkeboks med, hvad den slags planlægning kan bruges til.

Trænede selv en god halv time med Dodo i går aftes, inden rallytræning med S'erne, og en kobling af lørdagen og søndagens nyindlæring på førerniveau gav bare så meget pote.

En af øvelserne har været at lære Dodo "spring", forstået på den måde, at uanset hvor jeg befinder mig i træningshallen, så betyder en springkommando at hun skal finde springet og hoppe over det. Jeg kan nu placere springet midt på gulvet og f.eks. stille mig op ad væggen ude langs siderne og afgive en springkommando, og vupti, hun spotter springet, løber derhen og laver sit spring. Hun er ikke sat i nogen form for position foran springet eller andet der gør, at hun ved at det er den øvelse hun skal lave, hun løber frit rundt i hallen uden at skulle være hverken sittet eller dækket af noget bestemt sted, når min kommando lyder.
Hele indlæringen har haft fokus på at i LP3 og Elite klassen står fører ikke i lige løberetning for hunden, og så skal den altså lære helt fra begynderniveau, at spring betyder spring, uanset hvor fører står.



Rss_feed