Velkommen til vores Colliebase

Klik her for at redigere underoverskriften.

Blog

vis:  hele indlæg / kort version

Idag....

Opslået d. 28. februar 2019 kl. 14.40 Comments kommentarer (1)
I dag kom der besked fra Agria omkring betaling af Dodo's tandoperation. Så godt at der ingen problemer har været - overhovedet - 3 dage siden jeg sendte bilag og journaler ind og i dag kom der besked, at Agria refunderer 8.306 kr. Tusinde tak og hvor er vi mega tilfredse med sagsbehandlingen. Dejligt at vi forhåbentlig nu kan lægge sagen bag os og se fremad, med en Dodo der kan leve et normalt liv - dog med stor forkert tandstilling, idet alle hendes tænder faktisk sidder forkert, men det giver ikke smerter og hun kan tygge normalt med sine flotte nye hjørnetænder, som nu kun er halvt så store som for en uge siden, men som bare ikke gør ondt mere. Jeg har opdateret vores blog-forsidefoto og på det foto kan man se den lillebitte rundsav som Jens Ruhnau bruger, for at save tanden over på tværs og på billedet kan man se, at det er ca. 5 mm der skæres af tanden. Uhhhh det gør helt ondt, bare ved tanken. Godt at Dodo var sendt i drømmeland imens. I skrivende stund er vi færdige med smertestillende medicin efter operationen. Alt virker ok og hun er glad og mega hvalpelømmel igen :-)

Fokus.....

Opslået d. 26. februar 2019 kl. 9.25 Comments kommentarer (0)

Den forgangne week'end blev en af dem med fokus på en masse træning og især fokus på "fokus".

Lørdag havde vi 2. runde med Helle Sejer Damkjær og hvilken runde. Altså hvor har vi nørdet, filmet, lagt film op, trænet sammen og filmet igen og når man som LP1 niveau-kone færdes blandt de sejeste borderfolk på eliteniveau, så skæpper der en masse ny viden i kassen. Især interessant at en del af den måde man trænede øvelser ind på for bare få år siden, nu er afløst af andre indlæringsmetoder som giver bedre resultater.

Søndag stod den på "træningsplanlægning" hele dagen og med detaljeret planlægning af øvelsen "sideskift foran fra venstre til højre" - en øvelse som Dodo aldrig nogen sinde havde prøvet at udføre, lykkedes det at indlære hende øvelsen fuldstændig på 10 x 30 sekunder. Ja, den er god nok , ialt 300 sekunder = 5 minutter.

Så bliver man en anelse høj og ryger straks i tænkeboks med, hvad den slags planlægning kan bruges til.

Trænede selv en god halv time med Dodo i går aftes, inden rallytræning med S'erne, og en kobling af lørdagen og søndagens nyindlæring på førerniveau gav bare så meget pote.

En af øvelserne har været at lære Dodo "spring", forstået på den måde, at uanset hvor jeg befinder mig i træningshallen, så betyder en springkommando at hun skal finde springet og hoppe over det. Jeg kan nu placere springet midt på gulvet og f.eks. stille mig op ad væggen ude langs siderne og afgive en springkommando, og vupti, hun spotter springet, løber derhen og laver sit spring. Hun er ikke sat i nogen form for position foran springet eller andet der gør, at hun ved at det er den øvelse hun skal lave, hun løber frit rundt i hallen uden at skulle være hverken sittet eller dækket af noget bestemt sted, når min kommando lyder.
Hele indlæringen har haft fokus på at i LP3 og Elite klassen står fører ikke i lige løberetning for hunden, og så skal den altså lære helt fra begynderniveau, at spring betyder spring, uanset hvor fører står.


En helt ualmindelig tirsdag.....

Opslået d. 19. februar 2019 kl. 13.40 Comments kommentarer (0)
Dodo skulle møde til operation i Måløv i dag kl. 08:30. Vi havde tjekket trafiksituationen ret meget, for at undgå kø-kørsel, og i kraft af uge 8 og formentlig vinterferie i Kbh. området, håbede vi at det kunne køre nogenlunde. Vi var Dodo og jeg, for Jan fik svar på sine hudprøver fra Hamlet i går eftermiddags og fik besked på at han skulle møde akut på Roskilde Sygehus i dag kl. 13:15. Så var tirsdagen ligesom i gang. Dodo mødte fastede og vi landede i Måløv hos Jens til tiden, men inden vi var klar måtte vi have fat i Roskilde Sgh. for at få klarhed over, om Jan overhovedet skulle møde idag, for den lovede indkaldelse i e-boks var ikke kommet i går. Jo, den var god nok, kl. 13:15 hos en overlæge i dermatolog. Besked afsted til Jan på jobbet og så ellers ind til Jens og klargøring af Dodo til operation. Som almindelig hundefører føles det mærkeligt at have taget en feriedag med så meget kaos, for at få alle ender til at nå sammen, men det blev en rigtig god dag. Dodo's operation tog 2 timer og alt gik som det var planlagt. Efter narkosen var hun noget skæv på bentøjet, men ud på eftermiddagen og nogle timers søvn under varme tæpper, livede hun op og her til aften har hun fået tisset og spist lidt mad. Jan returnerede efter 1 times undersøgelser på Roskilde Sgh. og efter en del prøver har man vurderet, at hans symptomer for at have Lymfom cancer nok kan afløses af en "simpel" svampe-infektion i kinden. Der foreligger dog ikke endelige svar på alle prøverne endnu, men både Hamlet og Roskilde Sgh. er enige om "diagnosen" så vidt så godt. Nu står den på salve og noget behandling i pillleform, ihvertfald indtil de endelige prøver er klar om en uges tid. Vi håber det bedste og lægerne var ret overbeviste idag om, at det nok "bare" er en voldsom svampe-infektion. Vi er sikre på de har ret :-)

Hamlet med mere....

Opslået d. 15. februar 2019 kl. 14.30 Comments kommentarer (0)

Jan har brugt en del tid på lægebesøg de seneste uger - og efter at have slået HÅRDT i bordet i sidste uge efter 3 besøg hos egen læge, lykkedes det endelig, at få en hevisning til en hudspecialist.
Takket være en fantastisk sundhedsforsikring via hans arbejde, blev det hos en overlæge på Hamlet privathospital i Søborg.

På bare en time skete der alt det, som vi i frustration forgæves har ønsket skulle ske hos egen læge de seneste 5 uger, men intet er sket på den front, udover at lægen har udskrevet ny salve mod alverdens ting igen igen igen. Intet har hjulpet - tværtimod. Jan's sår på højre side af ansigtet er bare blevet værre og værre hver gang lægen har ordineret en ny salve.

Men igår skete der noget.

En masse biopsier og udskæring af en knude på kinden, som nu er sendt til akut analyse, så vi kan få svar på det hele primo næste uge. Normalt tager det ca. 14 dage at få svar på den slags undersøgelser, men overlægen var chokeret over manglende action fra egen læge, så der blev sat akut action på Jans forløb.

Da Jan kom hjem efter diverse "knive" i ansigtet igår, blødte hans sår så meget, at vi måtte skifte bandage for ca. hver 10. minut de første 3 timer. Så blev han beordret til at sidde stille i en stol, hvilket gav "ro på" og i natten løb stoppede den voldsomme blødning.

Idag går det noget bedre - han har været i bad, hvilket var en umulig proces igår aftes og kan nu færdes uden forbinding i ansigtet.

Godt han har haft "vinterferie" i denne uge, og godt at jeg har ret meget fri i næste uge.

For i næste uge skal Dodo tand-opereres og det skal vi så også til at kikke frem imod.

God week'end derude til alle.



En sten i skoen.......

Opslået d. 7. februar 2019 kl. 15.10 Comments kommentarer (0)
Vi har været i konsultation hos Jens Ruhnau - Danmarks førende tandspecialist. Jeg var noget spændt hele dagen - med tendens til nervøse tanker. Fjollet, tænkte jeg flere gange i løbet af dagen, men måtte erkende at der stadig sidder noget "diagnoseangst" i mig efter alt det der skete med Chili, selvom vi er i en helt anden boldgade denne gang. Det var en fantastisk god oplevelse at være i Tanddyreklinikken - og alle nervøse tanker blev gjort til skamme af Jens, som i den grad har evnen til at skabe tillid hos både mennesker og dyr. Selv om Dodo skulle have krænget hele tandsættet frem i lyset, var hun fuldstændig rolig og tryg alt imens det foregik. Wow - det føltes godt. Og både før og efter tullede hun rundt og hyggede sig med Jens og de søde sekretærpiger i klinikken. Jens skitserede Dodo's bidfejl som svarende til, at vi mennesker konstant gik rundt med en sten i skoen. Vi kan godt gå, men det gnaver lidt og ligger stenen et bestemt sted, så gør det rigtig ondt og så begynder vi at humpe. Sådan har Dodo det i munden lige nu. Tygger hun på noget hårdt og biddet går op i ganen gør det ondt, men har hun gang i et opblødt oksehudstyggeben, så går det nok okay. Det stemmer ret godt med, at Dodo er begyndt at gå fra sin mad, hvis det er tørt foder der skal knases, men er det opblødt med vand og lidt guf på, så glider det ned. Godbidder som er hårde, fravælger hun også nu, mens de bløde kører fint. Jens' vurdering er, at der er to muligheder for Dodo's tænder. Den ene er en regulær tandregulering, som indebærer 3-4 gange narkose og - lige så mange og lidt til gange - besøg på tandklinikken. Den anden er en Vital Overkapning som betyder, at man skærer tænderne af i en højde der gør, at de ikke går op og sætter mærker i ganen. Når man skærer tænderne af rammer man jo tandnerverne, og derfor følger der en rodbehandling med i købet, samt en formning af tanden, så den får sin kegleformede facon igen. I "gamle dage" endte tanden med af være flad i overfladen "helikopterlandingsplads", som Jens kaldte det. Nu om stunder er der sket rigtig meget positivt i forbindelse med Vital Overkapning, hvilket gør, at der meget sjældent ses komplikationer efter en operation. Det er så det der skal ske med Dodo's to hjørnetænder i undermunden, men hvad med resten af tænderne ? Som det ser ud nu, står resten af tænderne ikke i zig zag bid, men nærmest overfor hinanden, som hos mennesker. Jens mener ikke, at det kommer til at give problemer på resten af tandsættet, da hunden sjældent kan tygge helt sammen på disse tænder, og det vil dermed heller ikke gøre ondt på Dodo med den tandstilling resten af tænderne har nu. Vi har nu fået en tid til operation af hjørnetænderne på Dodo i uge 8 - og det er jo faktisk "lige om lidt".

Man har et standpunkt.....

Opslået d. 30. januar 2019 kl. 8.25 Comments kommentarer (0)

Man har et standpunkt til man tager et nyt.

Skrev forleden, at jeg ikke ville få Dodo undersøgt på tandklinik, men den beslutning er nu gjort om.

Har undersøgt forholdene lidt mere og hvis man "bare" trækker tænder ud, kan man risikere at tungen "falder ud" der hvor der mangler en tand, hvilket kan give nogle andre problemer, så jeg ringede og talte med Tandklinikken (Jens Ruhnau).

Det vi selv kan se lige nu, er at hjørnetænderne laver store mærker i ganen og at hun er begyndt at "trække sig", når der serveres mad der skal tygges hårdt. Det kunne tyde på, at det gør ondt når hun tygger.

Tandklinikken fortalte mig bl.a. om hvor stort et indgreb det faktisk er, at skulle ned i kæben og befri store raske hjønetænder som har en lang rod. Ikke nogen helt simpel operation.

Så der tænkte jeg.....nope....det skal vi ikke fedte med hos den lille lokale dyrlæge, der må mere specialiseret mandskab til den slags.

Så i næste uge suser vi en tur til Måløv og får Jens Ruhnau til at tage en vurdering på Dodo' tænder.




17,4.......

Opslået d. 24. januar 2019 kl. 14.00 Comments kommentarer (0)
Dyrlægekontrol i går - af Dodo's tænder og samtidig rabies vaccinering så vi kan blive udenlands-klar. Vægten på den unge dame er 17,4 kilo, noget mindre end forventet, men hun er også en meget lang og slank model. Passer mig fint, at vi ikke skal tænke på overvægt og passe på med træningsgodbidderne. Dem går der nemlig en masse af hele tiden. Apropos tænderne er det ikke for godt - men det var forventeligt. Tandsættet er stadig ikke helt på plads, så vi venter lige lidt med at tage stilling, men dyrlægen mener ikke at vi kan undgå at trække tænder ud. ?? Hun foreslog - dyrlægen - som alternativ - en tur på tandklinik med Dodo, men nope det kommer slet ikke på tale. Dodo's overbid er blevet lidt større end det har været, så hvorfor ofre en masse penge på at rette hjørnetænderne, hvis hun bagefter stadig kan spise pomfritter med fortænderne uden at åbne munden :-)

Undskyld....

Opslået d. 19. januar 2019 kl. 14.15 Comments kommentarer (0)

Undskyld - til min skridt-tæller.

Kl. 20:16 står den på et tal der siger 4816 og er langt fra nærheden af de obligatoriske 10.000 skridt pr. dag.

Dagen har ellers været "travl" og interessant nok - bare på "sidde stille fronten".

Jan har passet Dodo og Malou og jeg har været til rallydommer møde på Fyn hele dagen.
Et fedt møde :D.

Vi startede med et par timers møde kun for DKK dommere og kl. 11 kom DCH dommerne og de var med resten af vores dag, som forløb til kl. 16:00.

Så mange timer stillesiddende - det huer mig ikke :) Jeg er bygget - og ikke mindst min ryg er bygget - til at være på skridt- der udaf - fronten hele tiden, og så er det hårdt bare at sidde og sidde.

Mennnnnn....det var en fantastisk dag....og med mega god stemning, og når jeg sidder og ser at nogen på FB skriver om "krig" mellem DKK og DCH, så må jeg melde totalt pas. Vi er så tæt på hinanden og stemningen er SÅ god, så hvad er det der gør, at nogen har brug for at erklære krig på FB ????

Jeg forstår det ikke - og måske heldigvis :) ....og heldigvis gik jeg glad og fro fra dagens dommermøde. Tak til alle de skønne dommerkollegaer derude :D

Efter sådan en dag føler jeg bare behov for "egen træning", så i skrivende stund er "Niløse Hallen" booket for egen træning i morgen sen eftermiddag.

Opdrættertanker.....

Opslået d. 16. januar 2019 kl. 7.15 Comments kommentarer (0)

Det er en ejendommelig tid vi lever i.
Ting som er helt ok at gøre for nogen mennesker, er totalt no go for andre. Tag nu f.eks. Dodo's "berømte" tænder igen.

Altså - jeg forstår det ikke.

Dodo's opdrætter syntes ikke det er noget problem at hun har avlet på bidfejl, det syntes jeg så det er, for det er mig der står med fejlen. Og var det ikke mig, så var det en anden.
Nogen sidder og tæller på antal hvalpe der er født i diverse Dodo-linier, og kommer frem til "at lidt spild må man jo regne med", så en bidfejl i ny og næ - det er nok okay.
Andre syntes, at når bare dem man plejer at tale med om hundeopdræt, siger ok for at avle, så er det helt ok at gøre det.

Jamen - tænker jeg - har man som opdrætter ikke selv en helt klar og etisk linie at holde sig til ? Vil man virkelig gerne være med til at sætte hvalpe i verden med fejl som HD, bidfejl eller lignende ?

Åbenbart ikke.

Hvorfor ialverden skulle jeg bruge penge på at HD fotografere Dodo ?. Skulle det nu vise sig at hun har dårlige hofter, så bliver der nok alligevel avlet videre på hunde i hendes linie. En HD fotografering skal da kun være for at give mig selv som ejer vished for, at min hund ikke skal leve et skåneliv.

Jeg var på kursus forleden - et fedt heldagskursus.

Instruktøren har en hvalp på samme alder som Dodo. Der var en der spurgte, om hvalpen var en søn af hendes egen hanhund.
Svaret var - nej, men det var faktisk meningen at det skulle det have været, men lige da tæven i Tyskland skulle parres erfarerede instruktøren, at en bror til hendes egen hanhund havde haft epilepsianfald. Godt nok nogle små anfald - men alligevel. Instruktøreren kontaktede straks den ventende opdrætter i Tyskland og sagde, "Min han kommer ikke og parrer alligevel, for der er åbenbart sygdom i linien (epilepsi).

Så måtte opdrætteren finde en anden han til sin parring. 

Jeg må virkelig tage hatten af for instruktøren - thumbs up herfra. :-)

Forleden erfarede jeg, at en bror til Chili har haft diagnosen meningitis for godt et års tid siden. Det kom som et chok for mig. For det var jo lige præcis den sygdom alle lægerne på Karlslunde Dyrehospital mente at Chili fejlede. De var 99% sikre på at Chili havde meningitis - lige indtil de lavede rygmarvsprøverne, som var negative. Men symptomerne på sygdomme havde hun i udtalt grad.
Jeg måtte straks høre ejeren af hanhunden, om der var lavet rygmarvsprøver på ham, og det var der så ikke, men dyrlægerne i Norge var enige om at han havde meningitis. Han havde alle symptomer.

Med den viden kan jeg kun tænke - der må være en sammenhæng her. Det kan næppe være tilfældigt at to hunde fra samme kuld har så udtalte symptomer på meningitis.
Jeg tror ikke det er meningitis, for dyrlægerne på Karlslunde sagde udtrykkeligt, at rygmarvstesten ikke kan vise fejl, så det har det ikke været.

Men hvad er det så ???

Chili døde uden at der kunne stilles en diagnose - hanhunden i Norge er idag en frisk og glad hund igen.

Anyway - jeg kan ikke gøre mere, hverken i forhold til Dodo's tænder eller i forholdet til at have mistet Chili på så trist et forløb, og da slet ikke i forhold til at der fortsat avles på livet løs.
Jeg har sat punktum ved at melde ind til Smooth Collie Databasen om Dodo's bidfejl og at Chili er død, så nu står det registreret så korthårsopdrættere ude i Europa kan se disse informationer, hvis de skal ind og søge på mulige avlspartnere.



Løbetid....

Opslået d. 4. januar 2019 kl. 14.25 Comments kommentarer (0)
Du godeste - Dodo er i løbetid. Hun er i dag på 15. dagen og halen ligger konstant til siden, Malou parrer hende og holder hende også ren. Crist !!!! Det er lidt af en udfordring at se på. Anyway - det er ellers gået godt i løbetidsdagene og mon ikke det klinger af i de nærmeste dage ? Træningsmæssigt har Dodo været lige så meget på, som før løbetiden, selvom hormonerne kører på højtryk og løbetidsbukserne irriterer, så på den front har alt været super. I går var hun demohvalp på mit nye Hvalpe-rallyhold og det gik helt fantastisk. Så skønne hvalpe lige fra 9 uger gamle til ca. 8 måneder. Mit mål er at lære dem et ordentligt følge mellem de enkelte øvelser, krydret med begynderøvelser og forstyrrelser. Tænk sig, holdet kommer fra stort set hele Sjælland og lander i Niløse = Sjællands navle :-) Så fedt. Og nogle har allerede spurgt til et fortsætterhold. Nu får vi se. Vi skal jo lige i gang. Om et par dage starter et tilsvarende hold, kun for collies og arrangeret for Dansk Collie Klub. Dette hold er også for længst fyldt op og de får samme "tur" som ovenstående hvalpe/unghunde. Målet er at kunne gå en rallybane med et flot følge og fokus på at udføre begynderøvelserne korrekt. Og på mandag når DCK holdet starter, offentliggøres jo også de nye rallyøvelser fra DKK, så der bliver nok at træne på - også på begynderniveua. Det bliver et par sjove vinter træningsmåneder :-) Og Dodo og Malou bliver demohunde i stor stil :-)

Rss_feed