Velkommen til vores Colliebase

Klik her for at redigere underoverskriften.

Blog

vis:  hele indlæg / kort version

Pusle pusle....

Opslået d. 14. januar 2020 kl. 13.25 Comments kommentarer (0)
Jeg er lige blevet færdig med endnu et puslespil - nemlig det jeg fik som dommergave den 31.12 af SHS. Fedt at SHS har set en af mine svagsider, og jeg håber at jeg får et nyt puslespil næste gang jeg skal dømme for SHS. Jeg ELSKER puslespil og opgaver a la Soduko m.v. Faktisk har jeg status af at være en "kedelig" kollega i frokostpausen, fordi jeg altid hiver en soduko frem og dermed ikke er særlig "social" imens vi spiser vores medbragte klemmer :-) Anyway - jeg har været der i 10 år plus, så mon ikke de er ved at vænne sig til mine "særheder" :-) ...og har de ikke vænnet sig til det, så når de det måske inden jeg skal på pension :-) Apropos puslespil, saa fik jeg et særligt et i julegave - af en kollega :-) Bare 759 brikker men uden løsning, så det der skulle pusles var en "Escape" opgave. Der var 759 brikker der skulle lægges rigtigt, og når det var gjort, var der en "escape-event" som skulle løses. Motivet var en grotte med krokodiller og alverdens farlige omgivelser men i det øverste hjørne var der blå himmel og en mulighed for at "slippe ud af grotten". "Hvordan kommer du ud af grotten" var opgaven. :-) I puslespil-aesken var der en lukket kuvert med løsningen som først måtte åbnes når alle brikkerne var lagt og løsningen var, at nogle at kantbrikkerne var mærket med et nummer og nogle af disse brikker kunne tilsammen danne en "rebstige" hvis man kunne samle dem korret, og så kunne man kravle op af den og slippe ud af grotten. Mega sjovt og svært puslespil :-) Elsker det bare.

Lang arbejdsdag...

Opslået d. 13. januar 2020 kl. 13.35 Comments kommentarer (0)
Er lige landet her kl. 19:10 efter en arbejdsdag, som blev efterfulgt af regionalt salgsmøde sammen med de kollegaer, som er i klinikker rundt omkring os i nærområdet. Ved faktisk ikke hvor mange klinikker firmaet efterhånden har med høreapparatsbehandling i hele landet, men det er noget over 100. Spændende læring af nye tilbehørsprodukter, og ikke mindst at få produkterne i egen hånd og teste det af. Faktisk startede vi alle med at få et høreapparat på, også selv om vi slet ikke har noget høretab, men det er vigtigt at have fornemmelsen af, hvordan lyden er i et høreapparat og hvordan fungerer hele systemet med retningsbestemmelse at lydene. Meget interessant at afprøve det hele på sig selv. Dagens event betyder så også at der ikke er træning af Dodo og Malou i aften, og det betød også at Jan måtte få en kollega til at overtage 3 timer af hans døgnvagt fra kl. 15-18, så vi var sikre på at hundene ikke risikerede at være alene hjemme siden i morges og til kl. 19. Lidt anderledes hverdagsrutine, men det kan nok også være sundt engang imellem.

Prøve-prøve...

Opslået d. 12. januar 2020 kl. 11.25 Comments kommentarer (0)
Fedeste søndag - og totalt skodvejr hele dagen - men hvad betyder vejret når man har det herligt. Var heldig at få en afbudsplads forleden til LP-prøve-prøve hos Just-Be-Dog og jeg stillede op i LP2 for allerførste gang. Saa godt at få testet LP2 formen, når man aldrig har prøvet øvelserne af i "proffe" omgivelser, men det fik vi så gjort i dag. Lone Thyrsgaard var dommer og deltagerne skiftedes til at være prøveledere. Dodo klarede sin prøve rigtig flot, fik fine point i øvelser jeg havde regnet med hun kunne, så tjek ved den del, fik nuller i øvelser jeg var sikker på hun kunne, og fik bedre point i øvelser jeg syntes hun er usikker i. Totalt god læring for hundeføreren :-) Arrangørerne havde sat mig på som prøveleder for et par ekvipager i LP3 og jeg må erkende, at jeg intet ved om LP3 klassen, men det lærte jeg. Christina Ingerslev var prøveleder for de første ekvipager i LP3 og så gik jeg føl hos Christina, så jeg var klar til at være prøveleder for resten af klassen. Det gik da bare helt fantastisk - så stolt af min egen præstation :-) Der var lige en der på dagen spurgte om ikke jeg skulle uddannes til at være LP-dommer - men nej, selvom det kunne være sjovt bare at være LP prøveleder, så har jeg vist bægeret fyldt som rallydommer og jeg elsker jo den tjans :-) Det regner stadig her til aften og det er stadig en totalt fed hundeprøvedag...�?�..Dodo snorksover og Malou prøver vi at få tørret, for hun elsker at være ude i regnvejr og lur mig om ikke hun er tæt på gennemblødt :-)

Hvem var det det vandt idag....?

Opslået d. 11. januar 2020 kl. 14.15 Comments kommentarer (0)
Jeg har været dommer i rally i dag - i Roskilde - og da det var en dobbeltprøve stillede jeg selv med både Malou og Dodo hos dagens anden dommer Paul Lysholdt. Dodo gik på i begynderbanen kl. ca. 08.30 inden hele stævnet satte i gang officielt kl. 9:00 og jeg er tilfreds med hendes performance, selvom der stadig er mange fejl undervejs, fordi Dodo ikke kan kapere omgivelserne - heller ikke selvom der er ret stille og ingen mærkelige ting i prøvehjørnerne. Dodo har været oppe i rallybegynderklassen 19 gange nu, og sidste år ved denne tid, stod den på IB'er og point i 70'erne....og nu et år efter ser det ud til at IB er nogenlunde forduftet for Dodo i begynderklassen og pointniveauet er hævet til 80'erne. Slet ikke så ringe endda - men svært er det for hende - det er der ingen tvivl om, men så må det tage den tid det tager, før hun bliver klar til øvedeklassen. Malou skulle på i championklassen ud på eftermiddagen og som jeg plejer - når jeg selv er dommer på en nabobane samme dag - så laver jeg lige en hurtig banetur på ca. 1 omgang og så direkte ud og hente hund i bilen og ind og direkte på banen. Ikke så meget slinger og bekymringer - bare ind og klar til start. Malou gik såååå fint - 2 ommere og et par streger - og 92 point på bogen, og så strøg jeg straks tilbage til min dommergerning på nabobanen. Den store surprise kom til præmieoverrækkelsen, for hvem var det der vandt i dag...??? DET VAR MALOU..... :-) :-) Det havde jeg slet ikke set komme - men mega fantastisk at opleve :-)

Suppehagl.....

Opslået d. 10. januar 2020 kl. 4.55 Comments kommentarer (0)

Torsdag er en af mine "hurtig-aftensmad-dage", fordi jeg skal ud og undervise, så den står tit på tomatsuppe i vinterperioden.

Jeg syntes, at der skal suppehorn i en god hjemmelavet tomatsuppe, så det kom der som vanligt, og op i skabet med posen bagefter.

Senere på aftenen skulle jeg lige hente noget i det samme overskab, som suppehornsposen ligger i, og idet jeg åbner skabet, starter der et suppehaglvejr af de store !!!!

Det væltede ud i hovedet på mig med små suppehorn og de sprang til alle sider når de landede på køkkenbordet. I ren affekt knaldede jeg overskabslågen i lynhurtigt, og konstaterede at mit køkken lignede en lokal suppehaglbyge. 

Malou og Dodo stod og så undrende til, efter at de først havde tjekket, om det der mærkelige på gulvet kunne spises, og det kunne det ikke, syntes de.

Min næste tanke var, "fortsætter det med at regne ud af overskabet med suppehorn, når jeg åber lågen igen", og hvis det gør det, så kan jeg lige så godt få det "overstået", og som sagt så gjort, op med køkkenlågen og så haglede det igen ud med suppehorn. Jeg fik fat i posen - i hvilken der ikke var ret mange tilbage i, og så kunne jeg ellers gå igang med støvsugeren.


Heldigvis er suppehorn nemme at støvsuge op, det er hverken fedtet eller noget, så det gik hurtigt, og da vi har en poseløs Dyson, tømte jeg bare beholderen ud på marken bagefter. Så kan naturen selv lave regnsuppe med eller uden suppehorn den kommende tid. 



Rallyopstart....

Opslået d. 9. januar 2020 kl. 7.35 Comments kommentarer (0)

Onsdag er den lokale rallytræningsaften, hvor vi selv får undervisning i Niløse Hallen.


Både Malou og Dodo går på holdet, så når ½-delen af timen er gået, skifter jeg hund, og det er faktisk passende med en halv times intensiv træning.
Vi er kun 4 kursister på holdet, hvilket er maximum, så det er rigtig godt. Masser af plads til alle ekvipager.


Malou laver udelukkende rally, men med Dodo putter jeg også LP øvelser ind imellem rallyskiltene. F.eks. fremsending rundt om kegle ind mellem alle rallyskiltene, og stillingsskift tæt op af hvor andre er ved at gå en rallybane, og engang imellem bliver det lige til en fællessit sammen med de andre ekvipager, selvom de ikke lige skal bruge den øvelse til noget i rally.


Holdet igår var ny opstart efter årsskiftet og der var et par udskiftninger på holdet - men verden er lille, for på et hold med 4 kursister er de to af dem instruktører i SHS. Tror nok hun var lige så overrasket over at se mig, som jeg var over at se hende - og hun syntes forøvrigt også, at Niløse-hallen lå voldsomt langt ude på landet :-)

Jeg syntes den ligger perfekt - præcis 1,9 km væk fra mig, og det tager hele 3 minutter at køre til træning.




Hende slipper jeg ikke....

Opslået d. 8. januar 2020 kl. 5.30 Comments kommentarer (0)

Startede dagen med besøg hos kiropraktoren. 
Hun har "passet" min ryg i snart 25 år og hende slipper jeg ikke, selvom jeg skal køre en times tid for at komme i konsultationen.


Det har været op og ned i de mange år der er gået, nogle gange har jeg fået behandling flere gange om ugen, andre gange er der gået op til hele 3 måneder mellem hver behandling, men det har været det hele værd, for jeg er sluppet for en diskusprolapsoperation.


Vi har sammen fået den ryghvirvel som hele tiden faldt ud af "hak" til at blive så styrket, at den nu kun falder ud engang imellem, og når der er "ro på", mærker jeg intet overhovedet. Det er da fantastisk. 


Hele det først år hvor jeg fik kiropraktorbehandling ofte (istedet for operation), var jeg følelsesløs i en del af mit venstre ben, hvilket også gjorde at foden nogen gange ikke rigtig kunne mærke underlaget og så snupler man nemt. Men ork.....langsomt kom følelsen igen og de sidste mange år, har jeg bare spurtet derudaf, og det agter jeg at blive ved med - men det indebærer jo også, at ryggen skal "passes", så lidt rygtræning hver morgen, ned i knæ når noget skal løftes, holde sin vægt, en masse bevægelse, og huske at stå på et ben, når man står i køen i supermarkedet.

Mandagsholdet...

Opslået d. 7. januar 2020 kl. 6.35 Comments kommentarer (0)

Mandags-selvtræningsholdet i Niløse består af Stine, Susanne og jeg. 

På Samsø i oktober måned, hvor vi alle 3 fik super fine resultater i Færdighedsprøverne, aftalte vi, at vi skulle være klar til næste trin på Færdighedsprøve-trappen til HTM prøverne den 29. februar i aar.


I går aftes mødtes vi til første træningsgang efter jul og jeg var spændt på at se, hvor langt de to andre var nået med deres træning, for jeg er selv  forholdsvis langt med vores næste trin.

DE HAVDE IKKE TRÆNET ! Eller ihvertfald ikke ret meget.
Hvorfor ??? Og øhhhh ja, og jooohhh - men så var der lige så meget andet, og vi tænder alligevel ikke så meget på de der tricks og prøver osv. osv.

Vi grinede af det, og satte så nogle gode solide rallychampionbaner op i stedet for.

Fed træning - for os alle - Malou var SÅ MEGET PÅ og Dodo gik som en drøm, også med mega forstyrrelser hvor Stine og Susanne gik lige i rumpen af os banen rundt, og øvelserne ....ja det var på championniveau. Måtte dog lave et par andre øvelser med Dodo, da vi mødte skiltene "foran stå bakke 3 hundelængder væk" og "hund snur indad". Fatter ikke at den hund ikke kan præstere på udebane, når hun er så eminent god på hjemmebane - men det er nok bare at fortsætte med masser af nye steder og omgivelser.

Kom nu....

Opslået d. 6. januar 2020 kl. 7.10 Comments kommentarer (0)

I juni måned sidste år overraskede Dodo mig gevaldigt med at komme i løbetid præcis 6 måneder efter sin første løbetid. 

Jeg havde på ingen måde forventet en løbetid på det tidspunkt - nok fordi jeg aldrig har haft en tæve med så kort interval, så det var totalt surprise.

Ugen før løbetiden var en hanhund til en LP prøve fuldstændig kulret over Dodo, og jeg forstod ikke hvorfor. Det forstod jeg ugen efter.

Med det halve år i erindring har jeg gået og ventet på at Dodo skulle komme i løbetid ultimo december måned....og den 23. dec. så jeg let farvet udflåd og tænkte "perfekt, det passer på klokkeslet"....bum - og så skete der bare ikke mere. Intet !!!!

Nu er der gået 14 dage siden og der er ingen tegn på løbetid, udover at hun tisser mere end vanligt, når vi går ture, og er en anelse hævet, men det var hun også for to uger siden.

Håber bare at der snart sker noget, for om 1½ måned starter vores prøvesæson for alvor, og det er med indendørs prøver de første gange.

Måske jeg bare allerede nu skulle finde løbetidsbukserne frem og give dem på til noget træning, så vi er forberedt, men ahhrrrrrggg - jeg gider ikke rigtig de løbetidsbukser og jeg ved at det gør Dodo heller ikke.

Vintertræning.....

Opslået d. 5. januar 2020 kl. 9.45 Comments kommentarer (0)
De er seje mine Collieklub-kursister. Troligt møder de op i al slags vejr og nogle gange er sportspladsen ret smattet pga. den megen regn vi har fået. Ingen undtagelse i dag, masser af engagement og lyst til at træne og fokus rettet lige frem mod LP1 og LP2 prøver. I dag lavede vi på LP1-holdet alle LP1 prøvens øvelser, som til en rigtig prøve, for at se hvor der var delmomenter der evt. haltede lidt. Efter hver øvelse gik vi i detaljer med nogle af de ting som ikke var helt så pæne, som de nok burde være, og da der er nogle uger til næste træningsgang (fordi jeg skal alt muligt andet de kommende week'ender), fik de besked på flittigt at bruge deres nye træningslogbog fra Just-be-Dog indtil vi ses igen. LP2 holdet bestod i dag udelukkende af kursister som har været til LP1 prøver og som vil forsætte i LP1 klassen på officiel basis hele dette år også. Men derfor kan man jo godt sætte barren højt og træne på LP2 holdet. Så vi krydrede LP2 øvelserne med "prøve-prøve" situationer på LP1 niveau og hvilken overraskelse for kursisterne. De var slet ikke klar over, hvor meget de har rykket sig i LP1 øvelserne ved at have trænet på LP2 niveau i en periode. Totalt surprise og mega glade og stolte kursister. S�?�?�?�? fedt altså :-)

Rss_feed