-
Min blog

November 2015

Fokus på "overskud"....

Sidste HTM træningsaften var i dag – og da der var ”store frafald” over det meste af linien, var vi kun to kursister.

Det betød så også, at vi fik SÅ meget kvalitetstræning, både sammen og hver for sig, at vi har masser af træningsguf med hjem til de små vinteraftener og ikke mindst de lange vintermåneder.

Fokus var i dag på ”overskud” og ”komme helt ud over scenekanten”, hvilket blev trænet både med og uden hund.

Så blev der kikket på nye programmer og ideer og aftenen sluttede med at vi skulle gå vores eget program til noget helt andet musik, kun for at få det som forstyrrelse.

En spændende week'end...

Det har været en spændende week’end – ikke mindst vejrmæsigt, når man har skullet på landevejen flere gange.

Lørdag aften var der HTM/Freestyle prøver i Sørø Hallerne, og både Peia og Malou var tilmeldt.

Da jeg kørte hjemmefra var det tørvejr, og på vejen mødte jeg noget tøsne – men det var jo ingenting.

Det ændrede sig så nogle timer senere, for da vi skulle hjem fra Sorø klokken 22:30, var det ret meget møg vejr, men ikke mere end at vi kunne snige os hjemover på nye vinterdæk i nogenlunde tempo.

Tid til en pause....

Vi nærmer os den mørke årstid, og det har været mørkt om morgenen i lang tid.
Nu er det også ved at være mørkt, når man kommer fra job, og det inspirerer ikke så vildt meget til at skulle ud og køre igen om aftenen.

Oldfruen kan godt mærke, at det er tid til en "pause" - forstået på den måde, at det er tid til at "beskære" aktiviteterne lidt - ihvertfald for vinterperioden.

Helt bevidst har jeg "undladt" at melde mig til alverdens træning og andre herlige kurser den sidste tid, for jeg ved, at jeg kommer til at føle mig presset over at skulle ræse afsted hjem fra job, huhej mad i skrutten og afsted igen vilde fraggeldyr - og kommer der så lidt is og sne, som begrænser "ræseriet", så er der ikke så meget ved det.

Endnu en dejlig week'end....

Endnu en dejlig week’end  er brugt.

Lørdag blev brugt på Mads og Mark, som er 2 og 4 år gamle, og som nu, hvor den lille har fået et nogenlunde sprog, leger helt fantastisk sammen.

Som mormor får man nogle grin i løbet af en barnepigedag for drengene, og et af gårsdagens grin var, da drengene ræsede stuen rundt på en trehjulet cykel, med alle fire fødder på de samme to pedaler.
Den store syntes det var sjovt, fordi han fra ladet på cyklen kunne nå pedalerne og faktisk var den som havde det  ”store tråd”  - og den lille syntes det var sjovt, fordi  storebror syntes det var sjovt.

Albert

I dag er det 1 år siden at Albert flyttede ind på Rolatorstien.

Hvilket herligt katte-år det er blevet til, for Albert er bare sjosket lige ind i hunde- og menneskeflokken...:-)

Albert var en anelse for ”kraftigt bygget” da vi overtog ham fra hans frie liv i Ringsted og omegn, men med en god kostplan bestående af diætfoder, ”tilsat et par mus og rotter efter eget valg” i ny og næ……så er det lykkedes at reducere vægten med 600 gram fedt fra kattens omfang i årets løb.

En week'end på den store aktivitetsklinge..:-)

Det har været en week’end på den store klinge.

Lørdag morgen og formiddag var Oldfruen  dommer ved DCH’s Klubmesterskaber i Rally i Roskilde.
Hvilken fantastisk formiddag, med så herlige og dygtige ekvipager. Så er det bare en fornøjelse at være dommer.
I en formiddagspause måtte Malou lige agere demo-collie, for at vise indlæring af fastholdelse af positioner i følge frem og bakke og ikke mindst sidelæns til både højre og venstre side.

For 13 år siden...:-)

Den 1. november var det 13 år siden, at vi flyttede ind på Rolatorstien og når vi tænker tilbage på dengang, er det svært at forstå hvordan årene er gået - ikke mindst på hundeplan.

For 13 år siden…

  • -flyttede vi fra et tømrermesterhus med naboer på alle sider, til et lille landhus med marker på alle sider – og hvilken stilhed der flyttede med, tillige med ingen gadelys og bælgmørkt efter solnedgang :-)

-havde vi ikke hund…men vi havde 3 katte – alle sammen opsamlet fra ”gaden” – kastereret/steriliseret – og med foder, dyrlægebehandling og omsorg var de blevet til VORES katte.

Lørdagstræning

Lørdagstræningen foregik i Ringsted sammen med Paul og Johanna.

For Malou’s HTM-vedkommede var der fokus på de ændringer, som Anja havde foreslået i mandags.

For Peia’s HTM-vedkommende var der fokus på, at jeg skulle have en ny og ekstra position ind i programmet.

Selve positionen er ikke svær for Peia (læs: sidestep til venstre), men at få den ind i programmet er ret svært – ikke mindst fordi Peia stresser ret meget, når der går for lang tid imellem at godbidderne lander i hendes turban, så går det ikke som Peia forventer, tilbyder hun alt muligt andet end det der er tiltænkt :-)
SiteBuilder drevet af  Vistaprint