-
Min blog

Maj 2016

4 uger med Chili....

Så er der snart gået 4 uger siden Chili flyttede ind....og hvilke 4 skønne uger :-)

Hun er vokset et par kilo i drøjden og en del centimeter i højden, så nu er hun tæt på at være på størrelse med Albert (katten) :-)

Adfærdsmæssigt kan vi ikke finde noget som helst at sætte en Chili finger på. Hun er helt fantastisk :-)

Oldfruen arbejder i øjeblikket på deltid - dvs. vi er nu på 6½ time alene hjemme Chili-tid, og hun lægger sig bare og sover sammen med Peia, indtil vi kommer hjem igen.

Mandag igen...

Så blev det mandag - igen :-) Hundene har været trætte i dag og Oldfruen har været lalleglad.

Det har været en travl week'end - lørdag som rallydommer i DCK og medarrangør af LAU-øst for hele arrangementet.
Chili måtte blive hjemme, da jeg ikke syntes hun skulle være burhund i bilen i mange timer.

Søndag var der kæmpestævne på Fyn...DKK Kreds 3, og da jeg selv havde hånd i hundesnorene hele dagen, måtte det blive dagen hvor Chili skulle med til sit allerførste stævne på oplevelsesplan.

Hvalpedage.....

Dagene går mega hurtigt og hvalpedage skal nydes hver og en.

Tju hej hvor går det hurtigt med de små og det er ingen undtagelse hos os :-)

Chili er blevet 10 uger nu og alle syntes hun ser så stor ud på mine FB billeder. Faktum er at hun er meget lille - i hvert fald i forhold til Fragglerne.

Oldfruetempoet har været på den store klinge - også i denne uge, men nu begynder vi at få mere hvalpe-ro på og der er gode odds for juni måned.

Skønne hvalpedage.....:-)

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så er der booket helt op her i maj måned.

I sidste week'end holdt jeg to kurser i det jyske og i denne week'end er det blevet til rallydommer opgave på Fyn i går og i dag et kursus i "Præstationsangst" i Merete's Hundeskole i Solrød.

Det snupper naturligvis nogle timer fra tiden med lille Chili, når jeg sådan farer rundt, men samtidig er det også rart at vide, at Chili er hjemme i trygge rammer hos Jan, og de to store fraggler nyder vist også, at komme med på tur uden "hvalpe-bavianen", som hele tiden vil lege og hive i den lange colliepels :-)

Chili - nu 9 uger gammel...:-)

Chili er nu blevet 9 uger - og hun har været hos os i en hel uge nu :-)

Utroligt som tiden går :-)

I går var hun hos Dr. Dyr til vaccination og hun vejer nu 5,6 kilo. Da hun flyttede ind for en uge siden vejede hun 4,7 kilo.

Oplevelserne står nærmest i kø, og som jeg skrev forleden, så er der SÅ meget vi skal prøve i den første hvalpetid.

I går skulle Jan og jeg til tandlæge i Lyngby, så Chili tog turen med og fik en tur i gågaden i Lyngby.

Dagene suser derud af....

Dagene suser derud af - og selvom de går stærkt, så oplever vi en masse hver eneste dag.


Chili fylder naturligvis rigtig meget i hverdagen, ikke mindst med at få hende socialiseret til alverdens ting.
Der er så mange ting hun skal møde her i starten af hendes hvalpetid, at der ikke er tid til at hvile på Oldfrue-bærene i dagtimerne.

Til gengæld, så hviler Oldfruen ret meget på sine sovebær, når der først på aftenen er ro over hele flokken :-)

Går det godt...?

Flere har skrevet..."Går det godt med lille Chili?"....og ja....det går forrygende :-)

Hun er en lille sej Chilli-pige, med mod på det hele.

Og nu kommer det......det som mange i forløbet op til at Chili skulle flytte ind, har spurgt om, nemlig...."tør du godt binde an med en korthåret Collie igen ?"

Og ja, det tør vi godt, for vi har undersøgt markedet rigtig meget denne gang, og vi har hele vejen igennem følt, at lige præcis dette her var det helt rigtige, og det føler vi stadig :-)

Chili er landet...:-)

Chili landede på Rolatorstien i går aftes ved 22-tiden.

Oldfruen, Jan og Fragglerne kørte hjemmefra natten til mandag klokken 02:00 og efter en køretur på 9 timer til Norge fik vi hilst på vores fantastiske opdrætter Catharina Engebretsen og ikke mindst overdraget lille Chili.

Så gik turen hjem igen - denne gang med et lille stofbur på skødet. Chili var i stofburet og Peia og Malou i deres sædvanlige store bur bag i bilen.

Det blev en rigtig fin køretur.
SiteBuilder drevet af  Vistaprint