-
Min blog

August 2015

Sikke med rosetter.....

Det har været den store prøve-week'end.........for "alle" har været til DM i lydighed......næsten...

Vi deltog ikke, selvom Peia var udtaget med flotte point, men da helbred kommer forud for præstationer, var Peia meldt fra til DM, da hendes øjensygdom gør, at hun ikke mere kan bedømme ret meget afstand, og så fejler hun meget i rallykonkurrencerne.

Vi havde i stedet planlagt en udstillingstur til Sverige, sammen med andre Lassie-hunde-ejere.

Søndagstræning.....

Endelig.....langt om længe, er der et frikvarter, til at opdatere bloggen.

Det har været en noget udfordrende arbejdsuge og jeg fatter ikke, at det skal være SÅ svært, at komme tilbage fra sommerferie år efter år.

Det lå i stakkevis - og gør det til dels endnu - og ikke et bebrejdende ord til mine knoklende kollegaer.
De har virkelig givet den arbejdsgas, imens jeg har været på 3 ugers ferie, men det rækker bare ingen steder at man løber dobbelt så stærkt, når man er presset helt ud over kanten i forvejen.

DDF....

Malou har i dag ageret DDF - alias Demo Distraherende Fraggel :-)


Vi har været på Fyn og holdt et heldagskursus i bl.a. det nye LP-program, og Malou - som er i løbetid - måtte et par gange vise et par af detaljerne i nogle af de nye øvelser.

Pyhhhh hun var distraherende for hanhundene på dagen, så vi måtte sætte hanhundene "væk", når Malou skulle ud af bilen og ind på træningspladsen :-)

Stakkels hanner, som bestemt også syntes, at selve Olfruen da nærmest måtte være løbsk med alle de herlige dufte på træningspladsen :-)

Scuff right.....

Oldfruen er i gang med nye indlæringsord....a la "Scuff right", "Sailor step left" og "Hitch left".....

Det er i hvert fald de tre nye ord, som jeg indlæringsmæssigt stiftede bekendtskab med til træningen i går".

Gæt en disciplin - og svaret er "Linedance", og jeg kan bare mærke, at det er helt fantastisk at danse igen.....og når man har nået en alder, hvor "ingen gider danse med en", ja så må man jo gå til Linedance :-)

Feriedosmer.....

Oldfruen har holdt kursus for Dansk Collieklub i dag og det blev nogle herlige formiddagstimer i collieregi.
Efter kurset var vi nogle nørder, som blev hængende på stedet og kom i colliesnak og så gik tiden.....ups ca. 3 timer....som bare snakke-fløj afsted, imens vi kom hele vejen rundt om holdninger og meninger om collien som race, opdræt, træning og en hel masse mere :-)

Os der blev hængende kunne også blive enige om, at når man er på arbejdsmarkedet og får et par ugers sommerferie, så er der mange ting, som skal gøres på hjemmefronten, simpelthen fordi man ikke har tid eller overskud til det i hverdagene.

Feriedagene går....

Feriedagene går.....og hvor er det dejligt, at solen er kommet på himlen og temperaturerne er strøget et par grader deropad :-)

Vi arbejder med mange ting (læs: stabler brænde, maler udestue indvendig, og kører masser af gammelt udestuemateriale på genbrugspladsen, men indimellem bliver der også tid til hyggeture og Lassie-tid :-))

Malou er gået i løbetid og hun er meget følsom i disse dage, så vi nusser bare lidt rundt og holder pause med træning og prøver.
SiteBuilder drevet af  Vistaprint