-
Min blog

Åhhhh abe.....

Oldfruen gik lidt i chok, da Chili pludselig blev så syg, at hun måtte indlægges.
Indlæggelsesdagene gik med et tankemylder der ikke ville forsvinde, en blanding af gråd og fortvivlelse og følelsen af afmagt.

Da Chili kom hjem fra hospitalet for nu en uge siden, ændrede Oldfruens adfærd sig, stadigvæk en masse urolige tanker, men nu var der heldigvis mulighed for at gøre noget i praksis, og bare det at kunne se og mærke Chili sådan fysisk igen, gav en vis ro.

Nu er der som sagt gået en uge på højdosis prednisolon og situationen er stabil, forstået på den måde, at Chili's temperatur er indenfor normalområdet og hun kaster ikke op mere, som hun gjorde de første dage hvor hun fik medicinen.

Vi koger havregrød og alle piller serveres i en lille portion grød, for at lægge en slimet hinde i mavesækken.
Prednisolon er skrappe sager, og vi blev advaret om at holde øje med mavesårslignende symptomer, og fik noget til at hjælpe mod kvalme. Det hjalp overhovedet ikke, men det gør god gammeldags havregrød.

Oldfruen er nu ved at blive lidt rastløs. Det er ikke til at holde ud, ikke at vide om hele læsset vælter igen, når vi starter nedtrapning af prednisolon medio næste uge, eller om Chili pludselig bare er rask.
Masser af tanker ræser rundt igen, for vi og lægerne ved stadig ikke hvad Chili fejler og finder vi nogensinde ud af det ? Og hvis hun bliver syg igen – hvad og hvor meget vil og kan vi så gøre ?
Og hvis hun bliver rask, hvor lang tid vil jeg så gå og spekulere på og være bange for at noget bryder ud igen ?

Åhhh altså – så skrid dog din åndsvage abe, der sidder på min skulder og taler til mig hele tiden.








0 kommentarer til Åhhhh abe.....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint