-
Min blog

Hvilken dag...

Chili fylder 15 måneder i dag. Og hvilken dag :-(

Hun ligger i et bur på et dyrehospital, langt fra os og nu på 4 døgn. Alt er undersøgt og der er stadig ingen diagnose.

Vi har i dag gjort det klart for hospitalet, at vi henter Chili hjem i morgen. Det kan godt være hun stadig er lige så sløj, som da vi afleverede hende, men det er bedre at hun er sløj hjemme hos os i kærlige omgivelser og at vi så siger farvel til hende når det er tid, end at hun agerer forsøgsdyr fordi hospitalet vil lykkedes med en diagnose.

Som situationen er nu, kan vi ikke besøge hende, vi kan få en opringning om formiddagen på hvad der videre sker i behandling og om aftenen får vi en sms (som ikke kan besvares) med at "Chili nu har været på aftenluftetur og nu hviler i sit bur". !

Vi er ved at gå til grunde af sorg og frustration og nu må det få en ende.

Vi har konsulteret egen lokale dyrlæge her til aften og hun er meget enig. Hvis Chili ikke kan diagnostiseres efter det der er gjort indtil nu, er det ved at være tid til at hente hende hjem til flokken.

For flokken lider jo også. Malou er frustreret og kan ikke helt finde hvile. Prøver at møve sig ind på mig, men jeg har bare ikke det ekstra overskud mentalt der skal til, for at give hende 100% fokus. Orker ikke at træne og kan kun lige gå de obligatoriske ture morgen og aften. Resten af tiden passer Peia og Malou stort set sig selv. 

Jan er ude af sig selv af sorg og sover ikke om natten og Oldfruen prøver at holde sammen på det hele selvom om hun er knust til atomer.

1 kommentar til Hvilken dag...:

Kommentar RSS
Charlotte on 7. juni 2017 21:07
Kæreste begge, en meget trist læsning, men jeg er sikker på at i gør det rigtige for Chili, og selvfølgelig skal hun hjem i flokken. De kjæreligste tanker C
Besvar kommentar

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint