-
Min blog

Lavendelblå....

Oldfruen føler sig en anelse retningsforvirret i øjeblikket - i hvert fald træningsmæssigt.

Chili er så ung og hun skal ligesom "prøve det hele", så der er vi i gang med rally, tricks, HTM og lydighed.
Malou er så fjolle-glad efter sin sterilisation, at hun ikke er til at styre på en hel HTM-bane :-)

Til HTM stævnet i Roskilde sidste week'end var det ikke mange korrekte dansetrin Malou fik taget. Det meste af tiden tilbød hun en masse andre øvelser ud i en køre. Faktisk ret flot hvis det havde været et FS1 nummer. Det var det så bare ikke :-/

Dejligt med en glad i låget Malou og Oldfruen har nu en mindre opgave med at finde ud af, hvilket tempo vi skal arbejde i fremover, for der er stor forskel på at peppe sin hund op, så den ikke går helt i stå og så at dæmpe sin hund, så den ikke laver sine helt egne øvelser til prøverne.
Den opgave tænker vi så lige lidt over p.t.

Chili er som sagt "lidt over det hele". Om det er godt eller mindre godt aner jeg ikke, men vi får i hvert fald prøvet hende af i en masse discipliner.

Rallymæssigt er vi stadig på begynderniveau og der bliver vi resten af året.
HTM mæssigt er vi ved at lave et program, som skal være nogenlunde klar om 4 uger.
Færdighedsprøvemæssigt har Chili lige bestået FP1 og vi er nu i gang med FP2 træningen.
LP mæssigt startede jeg på et lille kursusforløb over 5 træningsgange i marts måned - sådan helt fra scratz, for Chili har aldrig lært hverken "sit" eller "dæk". I princippet er det jo bare to nye tricks som skal indlæres, og det arbejder vi så på nu. Helt skørt besluttede jeg at lave en LP træningsplan, med sats på at gå til officiel prøve her i maj måned !

Godt nok en skør oldfruebeslutning - men vi vover Chilipelsen og ser hvor langt vi når.

Sidste nyt er en tilmelding til NW kursus - også helt fra scratz.....alle går til NW og nu må vi også i gang. Det bliver dog først fra august måned, men der allerede indkøbt to flotte lavendelblå startbøger :-)




0 kommentarer til Lavendelblå....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint