-
Min blog

Forår :-)

Efter de mange fine resultater på Bornholm, har der været ”prøve-ro” og timingen har været perfekt.

Chili er nemlig gået i løbetid (første løbetid) og så passer det særdeles godt, at vi ikke skal ud til prøver og performe med løbetidsbukser og særlig hensyntagen til hanhunde omkring os.

Til træning i onsdags skulle Chili dog debutere i løbetidsbukser – og det var ikke noget problem at have dem på, men at ”dække”......det blev pludselig en ”helt ukendt øvelse”.
Ikke tale om at hendes ben kunne folde sig sammen til en ”dæk”, og da jeg lokkede med flæskesteg for bare at få en enkelt dæk, lå hun som en frø med sin bagkrop. Til og med en frø, som var klar til spring.
Straks flæskestegs-guffen var sunket, sprang frøen op igen :-)

Valgte, at hun ikke skulle lave flere dækøvelser den dag – hvorfor dog risikere at gøre en god øvelse til en dårlig oplevelse.

Apropos træning så er det bare blevet forår.

Det er nu så lyst om morgenen, at jeg igen kan nå at træne udendørs med små træninspas, inden jeg skal på arbejde og det rykker bare super meget med 5 minutters morgentræning.

Foråret er en skøn tid, og i takt med at alting grønnes spirer øvelserne på Chiliplan.



0 kommentarer til Forår :-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint