-
Min blog

Kalendergaver....

Så er vi kommet ind i december måned og Oldfruen er kommet godt fra start med åbning af sin julekalender de første dage.

1. december – fik jeg et "gavekort" fra Region Sjælland til en scanning for ”knogleskørhed”. En rigtig god ide at blive tjekket på forebyggende basis, sagde min læge, da jeg oplyste at min mor har sygdommen og min mormor også havde den. Den scanning indløser vi så i det nye år.

2. december – fik jeg fornøjelsen af at hente Jan lettere medicineret fra en julefrokost ud på natten. Læste på FB tidligere på aftenen at ”vin er medicin”, så jeg antog at han blot var overmedicineret da jeg hentede ham.


3. december – fik jeg en rigtig hadegave. Har forsøgt at bytte den, men ingen vi have den – ikke engang gratis !
Mærkeligt at ingen ønsker sig en rigtig god gammeldaws forkølelse nu om stunder.

4. december – fik jeg den flotteste kritik på Chili på DKK’s juleskue i kreds2.
Det var sidste gang hun kunne stille i hvalpeklassen.
Dommeren Birgitte Schjødt skrev:
8 måneder gammel  velbygget tæve. God længde i forhold til højde. Udmærket hoved med fine proportioner. På dagen lidt kort underkæbe. Korrekt bid i øvrigt. Middel vinkling. Prima benstammer. Frie sunde bevægelser. Prima pels og farve.
SL og BIR og 2 fine rosetter med hjem.

5. december – fik jeg nået at tilmelde mig Juleafslutningen i Bluewyle9/Aktivt Hundecenter. Chili kan deltage da det er uofficielle prøver, selvom hun ikke er gammel nok til officielle prøver, og Malou skal naturligvis også med.

6. december – fik jeg en fin ny forrude til bilen. For den nette sum af 1489 kr. Fantastisk gave på en helt almindelig tirsdag. Tror der var tale om noget ”udsalg” eller lignende, for den vejledende udsalgspris var lige omkring 8.000 kr. men efter fratræk af forsikringsbidrag osv. blev Oldfruens pris kun 1489 kr.

Spændende hvad resten af måneden bringer.

1 kommentar til Kalendergaver....:

Kommentar RSS
annie Larsen on 8. december 2016 22:38
elsker bare din gode humor :-)
Besvar kommentar

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint