-
Min blog

Godt Nytår....

Året 2015 rinder ud om få timer og hvilket år :-)

Det var Oldfrueåret, hvor jeg opdagede, at Malou ikke lader sig turbotræne på samme måde, som jeg har kunnet træne med Peia, og også året hvor jeg opdagede, hvordan man træner med en tænksom lille Malou-hund :-)

Malou har været til omkring 16-18 rallyexpertprøver og vi har ikke opnået et eneste "certifikat" - hvilket fortæller mig, at vi kom alt for hurtigt op i expertklassen.

Malou var bare ikke klar, og når jeg tænker tilbage, jamen så var hun jo kun +1 år da vi startede på klassen.
Hun har dog gået mange flotte prøver og har mange x 93 point, men det batter jo ligesom ikke, når man skal have 95 point ud af 100 mulige, for at få certer. Men vi har trods alt vundet mange rosetter i årets løb alligevel. :-)

Nu er hun +2 år og vi har i 2015 gjort en masse rallyerfaringer, og som skrevet - ingen certer.

Måske kaster vi os ud i rallyprøverne igen i 2016 - tiden og vores niveau må afgøre det.

Midt på året 2015 kastede vi os ud i en helt ny hundesportsgren, nemlig HTM1 og Færdighedsprøver.

Det har været fantastisk :-) Intet mindre :-)

Med Anja Christiansen som instruktør hele vejen, har Oldfruen på bare 2 HTM prøver opnået hele 6 Q-point med både Peia og Malou. (Man skal opnå i alt 12 Q-point for at få titlen HTM1).

Det har - indtil nu - været en fantastisk HTM-rejse og vi er på ingen måde færdige med den sport.
Allerede 3. og 4. januar venter nye kurser indenfor sporten - og vi glæder os :-)

Når jeg tænker tilbage, har det generelt været et fantastisk år 2015 - glemmer aldrig vores udstillingstur til Sverige i august, hvor vi drog hjem med 7 rosetter - kun til gamle søde Peia, som igen-igen blev BIS veteran på udstillingen.
Tak til Winnie West Ørngreen for at fremvise Peia - for jeg havde nok i at være i ringen med Malou. :-)

Vi har vundet et hav af rosetter i årets løb og selvom det ikke har givet titler, så har det været helt fantastisk bare at være med ude på banerne sammen med alle de skønne hundevenner som altid er der og stiller op gang på gang.

Godt Nytår til jer alle :-)

Vi glæder os RIGTIG MEGET til at møde jer igen i 2016.




0 kommentarer til Godt Nytår....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint