-
Min blog

Glædelig jul...:-)

Så nåede vi den 24. december og endnu engang syder stegen i ovnen, kirsebærsaucen står klar og gaverne bugner under træet.

Det er lidt hyggeligt, men når alt kommer til alt, så er det jo egentlig hverdagene som er de bedste.

Hverdagene med arbejde, hundetræning, og de vanlige sysler. Tror jeg passer ret godt ind i sangen ”jeg holder af hverdagen”.

Apropos sang og musik, så var vi til den store træningsjuleafslutning i Ringsted i onsdags og der var rigtig mange ekvipager og forskellige konkurrenceklasser som man kunne deltage i.

Begge fragglerne stillede op i HTM1 og Malou forsøgte sig også i Rally Expertklassen, trods det at vi ikke har trænet en eneste rallyøvelse i mange måneder.
Det kneb lidt med at forstå hvad ”sit” betød og endnu mere med at forstå, at man skulle blive pænt på førerens venstre side. Ved det mindste håndtegn strøg hun ind i en P2 eller P5 position. Til gengæld startede banen med et ”springvand” og ”hund snur rundt” og det gik forrygende.

I HTM1 vandt Malou klassen og scorede en flot rød roset med nisser på de fine bånd. Hvor i feltet Peia sluttede ved jeg ikke, for det var kun placeringerne 1 og 2 som blev råbt op.

Juledagene bringer noget rallytræning, en Lassietur og mon ikke Jan også skal have en god frokost et par af dagene med lidt sild og æbleflæsk.

Vupti og så er den lille ferie gået og på mandag er det hverdag igen.

Glædelig jul alle sammen.

0 kommentarer til Glædelig jul...:-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint