-
Min blog

En spændende week'end...

Det har været en spændende week’end – ikke mindst vejrmæsigt, når man har skullet på landevejen flere gange.

Lørdag aften var der HTM/Freestyle prøver i Sørø Hallerne, og både Peia og Malou var tilmeldt.

Da jeg kørte hjemmefra var det tørvejr, og på vejen mødte jeg noget tøsne – men det var jo ingenting.

Det ændrede sig så nogle timer senere, for da vi skulle hjem fra Sorø klokken 22:30, var det ret meget møg vejr, men ikke mere end at vi kunne snige os hjemover på nye vinterdæk i nogenlunde tempo.

Det er svært at køre i sne – men endnu sværere når man har svært ved at få armene ned.

Og det var en fantastisk aften – igen – for det gik præcis som sidst vi var til prøve i HTM – vi kom hjem med i alt 6 Qpoint – denne gang bare omvendt fordelt, nemlig med 4 point til Peia og 2 til Malou....:-)

Nu har fragglerne hver 6 Qpoint hvilket er halvvejs mod en HTM1 titel...:-)

Man sover lidt ”let”, når man ved at det er møg vejr og også ved, at man skal tidligt op for at komme afsted til næste event.
Klokken 6 ringede uret og straks tjekkede jeg vejret. Det var vist ikke værre end det vi gik i seng til, så jeg kunne tage den lidt med ro, inden turen gik til dommerevent til Årets Hund finalerne i Rally.
Vejret var ok at køre i – det var slået om til tøvejr på vores breddegrader, men der var en del finaledeltagere, som desværre ikke nåede frem pga. massive snemasser i deres områder.
Rigtig øv for dem som gerne ville have været med på en dejlig og festlig finaledag.

Hjemme igen erfarede jeg, at aftenens rallykursus var aflyst pga. vejrmæssige udfordringer, og jeg må indrømme, den melding var ikke den store hindring for en lidt brugt Oldfrue på dagen.










0 kommentarer til En spændende week'end...:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint