-
Min blog

Albert

I dag er det 1 år siden at Albert flyttede ind på Rolatorstien.

Hvilket herligt katte-år det er blevet til, for Albert er bare sjosket lige ind i hunde- og menneskeflokken...:-)

Albert var en anelse for ”kraftigt bygget” da vi overtog ham fra hans frie liv i Ringsted og omegn, men med en god kostplan bestående af diætfoder, ”tilsat et par mus og rotter efter eget valg” i ny og næ……så er det lykkedes at reducere vægten med 600 gram fedt fra kattens omfang i årets løb.

Der mangler stadig omkring 1 kilo kalorier, før Albert er nede på den ønskede kattevægt, og vi er vidende om, at det bliver en sej og hård kamp, men mange måltider med små kalorier, ender forhåbentlig i et vægttab der kan måles på den lange bane.

I disse dage er Albert i behandling for ”hudbetændelse”.
En lidelse som oftest kommer af loppeangreb, men i Alberts tilfælde skyldes det formentlig, at han har fået en rift af en art, som har udløst hudbetændelsen, for dyrlægen har ikke kunnet spore det mindste spor af en loppe på ham.

Vores opdagelse af sygdommen kom pludseligt, hvor vi bemærkede at hans pels kløede og ved eftersyn fandt vi små bitte sårskorper i huden.

Først troede vi han havde været i kamp med en nabokat – men det efterlader jo ikke sårskorper på bugen af katten, så nope……afsted til Dr. Dyr.

Diagnosen er Hudbetændelse, og nu står den på kløestillende og antibiotika i de næste 3 uger……og Albert nyder behandlingen, for hver gang man skal have sin ”medicin”, følger der en lille skefuld ”and i egen sovs” med, for at synke de ”grimme” piller..:-)


0 kommentarer til Albert:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint