-
Min blog

For 13 år siden...:-)

Den 1. november var det 13 år siden, at vi flyttede ind på Rolatorstien og når vi tænker tilbage på dengang, er det svært at forstå hvordan årene er gået - ikke mindst på hundeplan.

For 13 år siden…

  • -flyttede vi fra et tømrermesterhus med naboer på alle sider, til et lille landhus med marker på alle sider – og hvilken stilhed der flyttede med, tillige med ingen gadelys og bælgmørkt efter solnedgang :-)

-havde vi ikke hund…men vi havde 3 katte – alle sammen opsamlet fra ”gaden” – kastereret/steriliseret – og med foder, dyrlægebehandling og omsorg var de blevet til VORES katte.

  • -var der i vores verden ikke noget der hed ”Hundetræning” og vi anede INTET om hverken hundetræning, hundenørderi eller det at gå til konkurrence med hunde.

- gik ”Oldfruen” under navnet ”Dukkefører”.

- arbejdede Jan med højspænding og mange kW  - og det gør han stadig.

- overvejede den nuværende Oldfrue at anskaffe sig en hund – nærmere betegnet en golden retriever ! Det blev så ikke til noget.

-var Übernørden Paul lige fyldt 50 år – gad vide hvordan hans hundeliv så ud dengang ? :-)

-var verden vist helt af lave, for da havde vi slet ikke opdaget hvilket fantastisk hundeliv man kan få ved at kaste sig ud i det.


I dag – 13 år efter – nyder vi i fulde drag livet på landet – og håber at de næste 13 år bliver lige så fantastiske..:-)


0 kommentarer til For 13 år siden...:-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint