-
Min blog

HTM debut....

Peia debuterede i HTM i dag.
Det var et kæmpe stort program med over 90 starter, så det blev en lang og hyggelig prøvedag.

Syntes selv Peia gik et nogenlunde program, og da jeg kom ud af ringen var der flere der sagde, at det var ”dagens flotteste” i HTM1.

Anyway – vi bestod ikke, så det er en ommer og på den igen, hvis altså Oldfruen ”orker” at arbejde med Peia’s noget uskarpe positioner, som delvis skyldes hendes uskarpe syn.

Peia’s syn bliver jo ikke bedre, så min første tanke var, ”hvordan skal vi så kunne blive bedre”, men nu må vi lige i fraggeltænkeboxen og så ser vi, hvad Oldfruen har mod på fremover i den disciplin med Peia.

Vores point for musik og fortolkning er rigtig høje fra alle dagens 3 dommere, men der hvor vi ”falder igennem” og dermed ikke består, er på ”positionerne” som ikke er skarpe nok.

Peia debuterede også i ”Færdighedsprøve 2” og fik flotte 48,5 point for 11 øvelser, summa summarum 4,4 i gennemsnit. 5,0 er max. point og der skal opnås minimum 3,0 for at bestå.

Malou trådte sine unge lassiepoter i ”Færdighedsprøve 1” og fik lige så flotte 44,5 point for 10 øvelser, hvilket giver 4,45 i gennemsnit. Også her er 5,0 max og 3,0 minimum.

Alt i alt en lang og rigtig dejlig prøvedag på ”danseskolen”.






0 kommentarer til HTM debut....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint