-
Min blog

Flere rosetter :-)

Søndagen bragte flere rosetter til Oldfruens samling :-)

Regntøjet var knap nok blevet tørt fra gårsdagens regnfulde HTM event i Ballerup, inden vi i dag skulle afsted til rallyprøver i Osted.

Paul Lysholdt lagde klokken 07:00 et billede på FB fra prøveområdet - total idyl med blå himmel og sensommer stemning.

Det billede var ikke lige på landkortet på vores matrikel, for her stod det ned i lårtykke stråler.

Håbede at Pauls foto var det mest retvisende for dagens vejr, men som dagen skred frem, landede vi vist stort set lidt midt imellem :-)
Vi fik på prøvedagen et par heftige byger men også lidt opholdsvejr indimellem.

Malou er vist ved at få sin hjerne tilbage efter en løbetid, som følelsesmæssigt har holdt hende en del i ave.

Til dagens prøve var hun "på" - og jeg gjorde ALT for at støtte hende optimalt igennem alle skiltene.

Det blev til et par ommere og et par af "de løse", og i et felt af 9 ekvipager vandt hun klassen med 92 point.

6 ekvipager i ekspertklassen mødte på dagen IB og af de tre som fik point til rallybogen, fik Malou højeste score.

Det betyder også, at Malou igen i dag holdt "ærespladsen" som var "sit foran".......og det var det som var Oldfruens succeskriterie på dagen :-)

At Malou så oven i købet blev 1. vinder i klassen og samtidig blev Klubmester i SHS, gør bestemt dagen mere festlig :-)



0 kommentarer til Flere rosetter :-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint