-
Min blog

Søndagstræning.....

Endelig.....langt om længe, er der et frikvarter, til at opdatere bloggen.

Det har været en noget udfordrende arbejdsuge og jeg fatter ikke, at det skal være SÅ svært, at komme tilbage fra sommerferie år efter år.

Det lå i stakkevis - og gør det til dels endnu - og ikke et bebrejdende ord til mine knoklende kollegaer.
De har virkelig givet den arbejdsgas, imens jeg har været på 3 ugers ferie, men det rækker bare ingen steder at man løber dobbelt så stærkt, når man er presset helt ud over kanten i forvejen.

Ugen blev ikke bedre af, at Jan har haft døgnvagter, og i den grad har gjort brug af udfordringen med natteudkald i tide og især utide :-)

Afbræk af nattesøvn flere gange hver nat gør at man bliver en anelse træt i rynkerne, når uret ringer klokken 05:00, uanset at man har været vågen klokken 01:00, 02:00, 03:00 .......:-/

Anyway - sådan er arbejdslivet og nu må vi videre i et forhåbentligt lidt lavere tempo i den kommende uge.

Apropos tempo.....så har ugen budt på et ret lavt hundetræningsniveau.

Malou er lige blevet færdig med sin løbetid, og da hun er mega følsom når hun er i løbetid, har vi stort set ligget stille træningsmæssigt.

I går var vi dog til rallyprøve i Måløv, og det blev til en flot IB pga. nogle svære øvelseskombinationer. Skidt med øvelserne, det vigtige var, at Malou fint holdt sin "æresplads", som var "sit ved siden af", i over 3 minutter :-)....og tilmed i 28 graders varme. Slet ikke så ringe endda :-)

I dag havde jeg en times træning med fragglerne i hallen i Ringsted. Timen var planlagt i detaljer.

HTM program med Peia, hvor jeg har justeret på antal positioner, og forsøger at hjælpe hende endnu mere end før.
Vi har været hos dyrlægen i sidste uge, og hendes syn er bestemt ikke tip-top. Til træningen i dag, rendte hun da også ind i en bænk, som hun ikke lige kunne bedømme afstanden til, men ellers gik træningen super godt :-)

Bagefter trænede vi lige Færdighedsprøve 2 øvelserne igennem og så var det Malou's tur :-)

Hun måtte igennem Færdighedsprøve 1 øvelserne og træning af forskellige  "HTM positioner".

Sådan en times fraggeltræning er hurtigt brugt og bagefter susede jeg afsted til søndagstræning i Line Dance Klubben i Sorø :-)

Eftermiddagen bød på 4 timers træning incl. kaffe/kage for 25 kr. !!!!

Hold da op hvor der blev danset igennem.......og jeg kan godt mærke, at jeg er bidt af det, selvom jeg er totalt novice og kun kan 3 danse i skrivende stund :-)



0 kommentarer til Søndagstræning.....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint