-
Min blog

Feriedosmer.....

Oldfruen har holdt kursus for Dansk Collieklub i dag og det blev nogle herlige formiddagstimer i collieregi.
Efter kurset var vi nogle nørder, som blev hængende på stedet og kom i colliesnak og så gik tiden.....ups ca. 3 timer....som bare snakke-fløj afsted, imens vi kom hele vejen rundt om holdninger og meninger om collien som race, opdræt, træning og en hel masse mere :-)

Os der blev hængende kunne også blive enige om, at når man er på arbejdsmarkedet og får et par ugers sommerferie, så er der mange ting, som skal gøres på hjemmefronten, simpelthen fordi man ikke har tid eller overskud til det i hverdagene.

Hæhæ....faktisk havde vi alle tre lavet en "feriedosmer" med diverse ting som skulle klares i sommerferien, og for mit vedkommende er der 21 punkter på ferielisten. Det vil sige, næsten et projekt pr. feriedag, når der er 3 ugers ferie.

Dosmeren hænger på opslagstavle og efterhånden som opgaverne klares, bliver de streget ud, og så håber jeg, at næsten alle punkter er streget ud når arbejdet kalder igen om en uges tid.

Et par af årets punkter er "brændestabling" og "raftehegnet skal have træbeskyttelse".
Begge projekter udført og det er dejligt at vinterens brænde nu er under tørring og pressening og at raftehegnet har drukket 10 liter Gori.

0 kommentarer til Feriedosmer.....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint