-
Min blog

Tovligt sommervejr.....

Det er totalt tovligt sommervejr - i hvert fald, hvis man gerne vil solbade og branke sig ved stranden og i havestole.

På Rolatorstien er ferien skudt i gang, og vi benytter de regnbygetunge dage til at få klaret alle de "tunge pligter", som også skal gøres, når man endelig har overskud og ferietid til det.

Vi har nu holdt 3 dages ferie og med masser af regnbyger og ikke de store udendørs aktiviteter, er det blevet til at Jan har klargjort sin gamle Alfa til syn en af dagene, Oldfruen har rengjort alle køkken- og bryggersskabe, strygetøjet er fixet og ligger nu glat og fint i skabene og når det er sagt, så trænger vi bare SÅ meget til lidt sol og stabilt sommervejr.

I de seneste dage, har man ikke kunnet påbegynde udendørs aktiviteter af nogen art, for minutter efter, så har det stået ned i lårtykke feriestråler.

Så......i morgen er der dømt indendørs træning a la HTM og tricks sammen med Anita og Paul. Utroligt, at man skal træne indendørs i juli måned, men det er så åbenbart nødvendigt i denne sommer.

Apropos HTM, så havde vi afslutning på tricks3/4 holdet i går aftes. Til sidste lektion - altså i går - havde vi mulighed for enten at stille op i en færdighedsprøve 3 eller 4, eller et HTM/free style program.

Oldfruen valgte et HTM program med Peia og jeg nyder stadig den håndskrevne feedback fra Anja:

Udførsel:
Dejlig glad hund. Flot medspil fra handler.
Fine positioner - hund indimellem ude af positioner.
Point: 7,5

Sværhedsgrad:
Fint for klassen.
Bedre brug af nips er ønskeligt.
God brug af musik.
Point: 7,5

Fortolkning:
Dejligt overskud af handler. God timing.
Fint - men pas på du ikke overspiller hund. Med det mener jeg, at du fik mig til at kikke mere på dig end på hunden.
Point: 7,6

0 kommentarer til Tovligt sommervejr.....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint