-
Min blog

Støtte......

Vi har i dag støttet indsamlingen til "Hundesport mod cancer", med 2 x startgebyrer i rally expertklassen.

Konklusionen på dagens event er, at "Man får det man træner på" og "Man får også det, man ikke træner på" .....

Oldfruen har trænet massivt på "Ærespladsen" med Malou og vi har trænet "fri ved fod" i rigelige mængder, og den del af rallyfesten fik vi rigeligt igen :-)

Til gengæld har vi ikke trænet på mega blæst, skramlende rallyskilte og blafrende ringsidebånd.

I første gennemløb var der skramlende rallyskilte, som vækkede en grim oplevelse som Malou fik for et års tid siden, hvor en border collie i angst ræsede rundt i en rallytræningshal med en havestol og diverse tæpper på slæb. Malou stod bundet af, og kunne ikke flytte sig, da borderen i fuld fart torpedere området hvor Malou stod afbundet.
Skilte og kegler for rundt i lokalet under sceancen - og det har Malou vist aldrig glemt.
Oldfruen var desværre så langt væk fra Malou og i øvrigt også røget omkuld på gulvet af den paniske border collie.
Siden har Malou været noget følsom på lyde a la "skramlende rallyskilte".

I dagens blæst mødte Malou de kendte lyde, og slog omgående fra, og det gjorde jeg så også.

Valgte at støtte min hund og ikke udsætte hende for at skulle præstere i noget hun genkendte som en grim oplevelse.

I andet gennemløb, var der ingen skramlende rallyskilte. Det var den store tunge skiltemodel som var på banen. Til gengæld var der blafrende ringbånd som legede med vindens sjove påfund.
Malou kunne ikke koncentrere sig i de stationære øvelser, men gik til gengæld som en drøm i alle de fremadskridende øvelser :-) ......og det vildeste af det hele......hun sad så flot i ærespladsen, som var "sit foran fører". Ikke bare i 2½ minut, men mere noget der lignede 4 minutter.

Wuhuuu Oldfruen er glad :-) Det er noget af en sejr, at få så flot en fri ved fod under svære forhold, og tilmed få en perfekt æresplads - en øvelse som vi har kæmpet mega meget.

....og så sidder den kvikke læser nu og tænker....."Hvorfor er det så Peia der pryder dagens billede"....og ja, det gør hun fordi hun trænede tricks og HTM på sidelinien efter at Malou var færdig med sine prøver og fordi det så endelig var til at tage et billede i nogenlunde ok "sommervejr" :-)

0 kommentarer til Støtte......:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint