-
Min blog

Med hiv og sving....:-)

Første feriedag bød på afslutningshold hos Anja Christiansen - først Malou på "Fri ved fod holdet" og derefter Peia på "Tricksholdet".

På Peia's hold var der dømt afslutning a la "Færdighedsprøver, som var det en rigtig officiel prøve" og vi havde valgt at stille op i Færdighedsprøve 2, da Peia har været til officiel Færdighedsprøve 1 og bestået med et flot resultat.

Peia var den eneste hund i dagens afslutninger, som skulle til prøve i Færdighedsprøve 2 - de andre skulle alle op i Færdighedsprøve 1.

Oldfruen har arbejdet hårdt på at få 3 øvelser i Færdighedsprøve 2 klassen til at lykkedes for Peia.

Samtidig har jeg også tænkt, at det jo først er i september at vi skal debutere officielt, så der var okay tid til at træne, men ....når man så bliver udfordret på træningsplan i samme disciplin - ja så træner man jo mere intensivt de sidste dage.

En af øvelserne, "Holde pote i luften i 3 sekunder" har været en kæmpe udfordring for Peia - og vi har trænet intensivt hele ugen.

Oldfruen var lykkelig, da vi fik max. 5 point for øvelsen i dag :-) :-) :-)

Til gengæld kneb det med et par af de andre øvelser, som vi ellers burde kunne til lidt flere point end dagen bød på.

Så med hiv og sving - nemlig 35 point på 11 færdighedsøvelser, bestod Peia faktisk Færdighedsprøve 2 ganske uofficielt.

Træningsforløbet hos Anja har været helt fantastisk og vi kan desværre ikke deltage på næste hold, da vi allerede er booket til anden træningsside på de fleste træningsdatoer.
Til gengæld er vi kommet på Anja's HTM/Freestyle begynder kursus som starter primo oktober, og så vidt jeg har hørt fra Oldfruen, så glæder hun sig helt vildt til dette kursus :-)

0 kommentarer til Med hiv og sving....:-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint