-
Min blog

De gamle collieben...

Det er ikke fordi Oldfruen ligger på den lade side, at der er lidt stille på bloggen - nærmest tværtimod :-)

Det er forår, det er lyst om aftenen, og der er fuld tryk på alle fraggelkedlerne.

Peia er startet på trickshold hos Anja Christiansen - og hvilken fest :-)

Der er danse-gang i de gamle collieben, og det går pænt fremad med at lære Peia øvelserne til Færdighedsprøve 1.

En af øvelserne er "slalom mellem førers ben - 6 skridt fremad".
Den kunne vi næsten, så vi blev sat igang med "slalom baglæns mellem førers ben - 6 skridt baglæns".
Den øvelser var Peia faktisk bedre til end i fremad gang !

For at det kan "betale sig" at køre til holdtræning i Ballerup, er Malou blevet tilmeldt et "Fri ved fod-hold", som ligger i forlængelse af Peia's træning - så kan det ligesom bedre svare sig at køre den lange vej.

Apropos "betale sig", så har vi lige været hos Dr. Dyr til den årlige vaccinering mod Borrelia, og lige præcis den udgift kan jeg godt mærke, at jeg syntes det ok at snuppe med.
Inden vaccineringen bliver hundene undersøgt, vejet osv. og det går lidt mod den "gamle sti" med søde Pricesse Peia.

Hun har en del gigt i højre bagben og kompenserer med det venstre ben, hvilket gør at muskelmassen på højre bagben stort set er væk.
Men en ting er gigt - en anden ting er kondition - og der er hun helt i top.

Imponerende, sagde Dr. Dyr.....og Oldfruen tænkte...."Ja, ja....det kommer ikke bag på mig, så meget som Peia og Malou leger og ræser rundt".

Det endte med at fragglerne charmerede sig så meget ind på dyrlægen, at der blev taget et foto af dem, som dyrlægen ville lægge ud på klinikkens Facebook side :-)

Apropos "lægge ud", så har Oldfruen lagt sig ud med noget af et ugeprogram i denne uge.

Mandag undervisning - tirsdag selvtræning med Team-Ringsted - onsdag Lassietræning - fredag rallyprøve - lørdag rallyprøve og søndag rallyprøve....:-)

Så er der vist lige en torsdag aften tilbage, hvor jeg kan smutte ud og handle, så køleskabet ikke løber helt tør midt i en travl uge :-)
 

0 kommentarer til De gamle collieben...:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint