-
Min blog

Nyborg dag 1...

Så er vi afsted......og selvom det ikke er så vildt mange kilometer hjemmefra, så er det præget af ferie og "vi er på tur" :-)

Solen har været med os det meste af dagen og det har vinden også været. Lige en anelse for skarp, så dagen har været lidt kold, hvis man ikke har været klædt på til det.

Vi startede med frokost ved Storebæltsbroen, og kørte derfra til Kerteminde for at se "Fjord & bælt" - et oplevelsessted hvor man kan komme helt tæt på fisk, sæler, krabber m.m.
Et meget spændende sted med masser af oplevelser :-)

Bagefter var vi en tur rundt i Kerteminde by, inden vi strøg til Nyborg Strandcamping for at indtage vores feriehytter.

....og så røg vi selvfølgelig en tur på stranden, for strandcamping ER virkelig strandcamping. Vi bor lige ude til vandet og kan fra hytterne sidde og se den flotte Storebæltsbro.

Aftenen bød på rejecocktail og wienerschnitzel på en dejlig landevejskro og tro det eller ej......Oldfruen har i dag for første gang set Lisa drikke en øl :-) :-) Det blev dog kun til ½, så resten blev levnet :-)

Bagefter var vi gennem Nyborg by og rundt om det imponerende Nyborg Slot langs dets flotte omgivelser.

Nu snorker fragglerne, trætte og mætte efter dagens mange nye oplevelser......og i morgen venter der masser af nye input :-)



0 kommentarer til Nyborg dag 1...:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint