-
Min blog

Nyt grej.....

Man må ikke gå ned på grej - og det var der bestemt heller ikke nogen fare for, da vi var til selvtræning i Ringsted i tirsdags :-)

Lonnie havde medbragt en taske så stor som en kuffert, fyldt med alverdens hundelegetøj, tyggeben og skønne bolde :-)

Det hele blev strøet ud på træningsgulvet og så gik vi ellers i gang med træningen.

Faktisk voldte de mange legeting ikke de store problemer, for der var SÅ meget legetøj, at det næsten var uoverskueligt for hundene at fokusere på de enkelte ting.

Apropos grej, så har Oldfruen shoppet igennem på nye flexliner til fragglerne.

Har længe trængt til nye flexliner, ikke mindst fordi linerne vi har, er gamle og meget brugte, og den ene line har været en tur i vådt sand, og er dermed blevet noget ustabil i "oprulningen".

Så jeg har købt de nye Flex-liner med "bånd" og hvilken luksus..:-)

Der er en verden til forskel med de nye Flex-liner i forhold til de gamle med en "snor", og helt billigt blev det bestemt ikke, for naturligvis skulle jeg have "bånd-liner" med 8 meters længde, tilkøb af reflex-koblinger, til brug for den mørke tid, hvor det er et must med reflexer.......og selv der stoppede shoppingen ikke....

......næ nej......for hvem kan leve med flexliner uden både forlygte og blinkende baglygte ..:-)

Det er bare for genialt.....så ned i kurven med lygtesættet også, og så er vi ellers klar til at færdes på Rolatorstien de mørke morgener og aftener :-)

Lygten monteres på siden af Flex-linen - med velcro-tape - og det er ganske almindelige små AAA batterier, som der skal bruges.

Vi afprøvede lygterne i går aftes - i tusmørke - og det er genialt :-))

0 kommentarer til Nyt grej.....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint