-
Min blog

Princesse Plaskvåd ..:-)

Så fik vi da lige vand til haven igen-igen....og for fragglernes vedkommende gik dagen op i rallyprøver i Osted ved Ringsted/Roskilde, og uanset nærmeste by - og lovede antal millimeter nedbør - så fik vi så regnfrakken passede..:-))

Peia skulle på fra morgenstunden, og det regnede konstant.

Oldfruen måtte tage en beslutning - skulle Peia på banen iført regndækken (som hun ikke er helt begejstret for at have på), eller skulle vi snuppe prøven i "sugende colliepels" ?

Jeg tog beslutningen ud fra den silende regn, som ikke så ud til at aftage, så uanset hvordan Peia ville syntes det ville være, at have regndækken på, så var det dagens påklædning.

Det gik rigtig fint for Peia.....for regnen dæmpede hendes normale overenergiske performance, så hun gik super flot og uden at hoppe fra venstre til højre side i utide :-)

Peia sluttede på en flot 2. placering og fik den fine blå roset og diverse lækkerier med hjem, i et felt ud af 11 hunde i championklassen, hvoraf kun 5 fik point med hjem på bogen.
Resten måtte lade regnvejret og skiltefejl få årsagen til IB på dagen.

Malou kom på banen i en tørvejrs-stund, og hun gik pænt på ½-delen af banen, hvorpå hun - som i sidste uge - begyndte at hoppe over keglerne i stedet for at gå udenom !
Det koster på pointsedlen og vi sluttede med minus 13 på en enkelt øvelse og så "det løse", så alt i alt 77 point til Lady Malou på dagen :-)

Jeg har det fint med Malou's resultat - planen har været, at hun skulle gå LP1 og rallybegynderklasse i 2014, og efter et par 100-point resultater i begynderklassen, har jeg valgt at stille op i øvedeklassen resten af året med hende. Dvs. jeg har forceret hendes debut i den noget sværere øvedeklasse end planlagt.

Uanset hvordan det går - og hvornår vi begynder at få pinde i øvedeklassen - så syntes jeg at Malou er super dygtig og hun er min fantastiske unge stjerne, lige som Peia er det på seniorniveau :-))....og det er en fornøjelse at gå til prøve med dem begge på, på hvert deres niveau :-))

0 kommentarer til Princesse Plaskvåd ..:-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint