-
Min blog

Fredag på tur....:-)

Det har været en fantastisk begivenhedsrig fredag på tur ....:-)

Startede med en tur til Frøstruplejren, hvor vi fik sat tiden tilbage til 2. verdenskrig og alle dens grusomheder.

Derfra rundede vi Gråsten Slot og nød den store slotspark med de fantastisk roser overalt.

Dagens absolutte højdepunkt var "Historicenteret Dybbøl Banke", som levende fortæller om kampene mellem danske og tyske soldater og livet bag fronten i krigen 1864.

Vi startede med at se Dybbøl Mølle og fortsatte over i det fantastiske Historiecenter bagefter.

Her starter man sin tur gennem historien, med at se en lille film, som fortæller om, "Hvorfor der egentlig blev krig i 1864" i Sønderjylland.

Bagefter fortsætter man turen via plancher og billeder, og pludselig var der et stativ med originale soldaterfrakker fra 1864.
"Du er velkommen til at prøve en af soldaternes frakker", stod der på et skilt, og det måtte Oldfruen selvfølgelig praktisere :-))

Derfra gik turen ud på den store udendørsscene, med feltvagternes hytter, kanonerne kørt i stilling, mandskabsbarakker, kogeskure, smedje, krudtmagasiner og alverdens andre ting....og igen måtte Oldfruen lige prøve noget "live".....nemlig at lægge sig i soldaternes "seng", hvis man da ellers kan kalde en træramme med lidt halm i for en "seng"....:-)

Midt på eftermiddagen fik vi en guidet rundvisning med fængslende beretninger fra det berømte slag i 1864.

Dagen sluttede med endnu en lille biograffilm, som skildrede selve slaget ved Dybbøl.

Hvilken helt fantastisk historierig fredag på tur, og fragglerne var naturligvis med hele vejen :-)

I morgen er der udsigt til en "lørdag på tur" og den bliver bestemt også spændende...-)



0 kommentarer til Fredag på tur....:-):

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint