-
Min blog

De lyse aftner skal nydes.....

Er der ikke en sang der hedder "I don't like Mondays" ??

Sådan havde jeg det i går - selvom jeg havde fri fra arbejde.
Ville meget hellere have været på job, for så kunne jeg være sluppet for 3 triste oplevelser i løbet af dagen.

Startede med at skulle køre min mor til scanning i Ringsted - det gik formiddagen med, og resultatet var ikke på den positive liste :-(

Fortsatte hjemover og på vej ind i indkørslen, kommer vores nabo kørende og stopper mig.

De havde haft besøg af skorstensfejeren fra morgenstunden, og han havde ikke lige bemærket at matriklen rummer 3 hunde, så han lod lågerne stå åbne, imens han udførte sit arbejde.
Lidt senere opdager konen i huset, at to af hundene er pist væk og det viser sig, at de er stukket af imens skorstensfejeren er der.

Det store beredskab blev omgående sat igang - alle ud og lede - også skorstensfejeren :-))))

1 time efter blev hundene set 5 km hjemmefra og 2 timer senere var de set 10 km hjemmefra.

Her lykkedes det at få fat i dem og de var vel hjemme igen midt på eftermiddagen, hvor alle kunne ånde lettet op.:-) 

Er ret sikker på, at skorstensfejeren var mere rød på ørerne end sort, da han kom hjem fra arbejde i går :-))

Oldfruens eftermiddag sluttede hos Dr. Dyr, hvor vi måtte sige farvel til vores sidste kat.

Han kunne ikke mere og har været på prednisolon i nogle måneder, og nu var det tid til at takke af, efter et godt og langt liv i landlige omgivelser :-)

Heldigvis afløses mandage af tirsdage, og dagen i dag har været helt fantastisk dejlig..... ikke mindst træningen af Lady Malou hos Johanna. Jeg ved det godt......det er "smartest" at holde lav profil.....men vi (Johanna og jeg) måtte lige lave en high five over hendes indlæringsevner :-))))

Efter træningen nød jeg resterne af en dejlig forårsaften i haven sammen med begge fragglerne.......lige om lidt vender dagene, så de lyse aftner skal nydes - hver og en :-)))






0 kommentarer til De lyse aftner skal nydes.....:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint