-
Min blog

100 point ......

Det har været en vildt travl uge - hvilket min blog også afspejler, a la ingen opdatering siden sidste week'end.

Heldigvis har ugen været kort og i dag fredag var der Kreds 2 prøver i Hvalsø....dobbeltprøver....og geografisk "næsten" i vores baghave :-)))

Malou endte som 1. start i både prøve 1 og prøve 2 og i prøve 1 gik hun så fantastisk, at hun fik 100 point ud af 100 mulige, og har nu placeret sig til en DM plads 2014 i Rally Begynderklassen.

I prøve 2 satsede jeg på "tempoet" - jeg mener - DM udtagelsen var jo i hus, og det viste sig, at Malou ikke nåede at reagere på mine kommandoer i det øgede tempo, så vi fik 2 x ommer og sluttede på 92 point i 2. gennemløb.

Godt - så ved jeg hvor tempoet skal ligge for Malou, for at vi går optimalt :-)))

Peia klarede sig også godt - blev vist nr. 4 i første prøve blandt en del IB'er. Hold da op hvor er det svært at begå sig i Rally Championklassen, men det er helt ok - for det er toppen af toppen der er i den klasse og det er superflot, at Peia overhovedet er med i det heat :-))

Apropos heat, så var der i dag også overrækkelse af flotte rosetter til rallychampionhundene, som gennem et helt år har haft deres helt egen championkonkurrence, nemlig Rally Championcuppen.

Konkurrencen går ud på at alle hunde i DKK, der i årets løb går til konkurrence i rally championklassen, bliver registreret med de 5 bedste resultater, som de opnår på årsbasis, og Princesse Peia sluttede året med at blive nr. 12 ud af over 60 hunde.
Det er bestemt ikke at kimse af, og hun vandt pladsen som 3. bedste nørd i konkurrencen :-)))

0 kommentarer til 100 point ......:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment
SiteBuilder drevet af  Vistaprint